Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Ostrakoder muslingkrebs er for største delen små, indtil mikro
skopiske. De er omsluttede af et kalkskal eller hornagtigt skal næste;
som en musling. Når vi tåger nulevende slægt cytere som forbilled
og ser dyret i sit skal fra siden, da opdage vi foruden skallet med øie
knuden, dets ryglinie oventil, dets buglinie nedentil, dets for og bag -
altsammen ting, som vi skjelne i de fossile —kun de udstikkende føle
horn og fødder, som mangle i de fossile.
Af uddøde slægter kan mærkes den glatte leperditia og den vorted<
beyrichia, hvilke begge nærme sig særdeles meget til vort forbillede
De findes allerede tidligt, i silur. Ørsmå bønneformige cypridiner finde
i stor uiængde sammen, ofte synlige kun som korn eller punkter, i vissi
skifere i devon.
194. 195.
M °l ili’.. m\ r forstørret.
«m Ulli G– I
Leperditia fra silur. Cypridina fra devon,
Trilobiter trelappede. Således kaldes en stor gruppe ai krebsdyr,
som træder op allerede mellem det ældste liv. Hos trilobiten sees efl
tredeling, ikke alene i hovedskjold, kropskjold og haleskjold, meil
også langsefter ved 2 furer eller nedtryk.
Hovedskjoldet består af flere stykker, som er fæstede i hverandre
rand ved rand. Den synlige delingslinie kaldes søramen, og denne løber
forskjelligt hos de forskjellige slægter. Hovedet brækkes ofte efter
disse sømme og er da ufuldstændigt. Man adskiller let pandestykket.
som ligger forud, fra randstykkerne på hver side. De oftest meget
sammensatte øine sidde på sømmen af randstykkerne.
Kropskjoldet har bevægelige led eller ringe, hvorved det blev muligt
for dyret at rulle sig sammen og lægge haleskjoldet frem under hoved
skjoldet. Forhøiningen midtefter kaldes ryggen. Hos voxne dyr er i
almindelighed ringenes tal et bestemt. Men man har påvist af en mængde.
rækkevis stående levninger, hvorledes dette tal tåger til under udtik
lingen fra unge til voxen.
Haleskjoldet er halvkredsformet og altid udelt, men undertiden
forsynet med pigge. Fortsættelsen af ryggen løber undertiden ud som
en axe, og på siderne er haleskjoldet ofte tegnet med falske led.
Efter hovedets form, dets enkelte stykker altså efter sømmenes
løb, videre efter tallet af ringe på kropskjoldet o. s. v. deles trilobitérne
i slægter, medens skallets øvrige prydelser og .tegninger giver arter.
Man kjender 477 fossile arter; de fleste i silur, aftagende i devon, kun
et par slægter i bergkalk.
Det har endnu ikke lykkets at finde trilobiternes bevægelses
redskaber eller fødder. Når man løsner skallet fra stenen, hvori det
sidder, sees det hult og ingen vedhæng. I Kanada har man troet at
finde faret efter trilobitens krybende gang i nogle mærker, der er
over 6" brede og som etsteds kunde følges 13 fod langt. „Protich
nites" (første-sporet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
