- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
172

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160
Bløddyrene bliver til gode tidsmærker i fjeldlæren ved sine skaller,
som seiv sten, er skikkede til at opbevares, ved sit oftest stillesiddende
voxne liv, som giør dem til stadige vidner ved vandets mange arbeider,
og ved sin omsværmen i utallig mængde som yngel hvilket udbreder
dem i masse inden hvert større tids-afsnit.
Idet vi må holde os til skallerne, som er det eneste der opbe
vares, skille vi dem allerførst i skjæl og kuvunger, hine med 2 skaller,
disse med 1 skal og gjenkjende i de fleste tilfælde let følgende 4
klasser:
1. Hovedføddede. Kefalopoder. For største delen symmetriske og
med 1 skal.
2a. Bugføddede. Egentlige kuvunger eller snegle. Gasteropoder.
Usymmetriske og med 1 skal.
2b. Kjølsnegle. Heteropoder, \ som
A b(W er symmetriske og
2c. Vingesnegle. Pteropoder, \ ™f 1 skal, hvilket ikke er delt
66 r ’r i nere rum mdvendigt.
3. Muslinger. Egentlige skjæl. Konchiferer. For største delen
usymmetriske og med 2 skal.
4. Armføddede. Brachiopoder. Symmestriske og med 2 skal.
Ved symmetrisk forstår vi da en sådan form, at skallet ved et snit
kan tænkes delt i 2 lige store og tilsvarende dele.
Kefalopoderne er meget talrige og derfor vigtiige for de ældste
tider, medens de i nutiden forholdsvis må siges at være i aftagende.
I den fossile verden optræde fornemlig 4 store famiilier: belemnitider,
nautilider, ortokeratider og ammonitider. Betragtniingen af hovedfor
merne får her være nok for at give en forestilling onn disse dyrs udstyr.
Som grundform for belemnitider får nævnes den levende blæksprut
skjønt selve slægten belemnites (den pilformede) eir meget forskjellig
2Qx fra denne. Men en
anden ligeledes uddød
«s£-r –*£** kalksten, således at man
Belemnites tilligemed dyret således som man kunde skjelne selve den
har tænkt sig det. langstrakte krop ar
men e, ja endog blæk-
Når belemniten er fuldstændig, består det hele levnede kalklegeme
(som svarer til rygskallet og endepiggen hos nogle levende blæksprut
ter) af følgende 3 dele:
1) nederst en kalk-kile, spids som spydod nedentil, men oventil
med et tragtformet hui til fæste for stykket 2) kjernen, der er delt i
mange under hverandre ligesom mellem urglas liggende trango rum; 3)
øverst et hornagtigt blad.
Sjelden findes alle disse 3 dele sammen, sædvanlig kun spidserne,
som man kjendte og undrede sig over allerede tidligt og kaldte torden
kiler, djævelsfingre, vættelys.
Slægten belemnites, som tilhører især jura, har etterladt en mængde
shge spidser. Man giør af dem 113 forskjellige arter. Slægten belem
nitella, som for første øiekast synes ganske lig med hin, kjendes let på
en spræk oventil i randen og så dyb som tragten. Denne spræk mangler
hos belemnitis. Af belemnitella opstilles 6 arter fra kridt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free