Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
En anden slægt pentamerus (5-kammer) er let kjendelig derved, at
den er forsynet med skillevægge, 1 i bugskallet, 2 i rygskallet. Det
indvendiare bliver derved 5-delt.
S 250.
Ortider eller strofomenider med grundform -*&tom al\
enten ortis eller strofomena. Begge skaller har ]Éfl||f r \
lang og ret låsrand. Ingen kalkstøtter i det indre.
Ortis, den retlåsede, er mest kredsrund, oftest \ J
med udstrående småfolder, det ene skal hvælvet, \ /
det andet hvælvet eller fladt. ortis fra ’ under-silur.
Strofomena er halvkredsformig, forherskende mål bredden. De
voxne knæformigt ombøiede ved panden. Under-slægt leptæna med det
ene skal hvælvet og det andet hult, halvkredsformig.
Produktidé); med grundform produktus (den langstrakte), har skallet
forsynet med rør eller huller. Den helt med pigge tætsatte og lange
produktus adskilles let fra denmere brede Chonetes, som kun har pigge
ved låsranden.
251. 252, 253.
Strofomena fra silur. Leptæna fra silur. Produktus fra kul.
Lingulider grundform er slægten lingula, tunge-skjæl, som er
tungeformet. Skallerne er næsten ligestore, glatte, har ingen tænder
ved låsen, er hornagtige, sorte eller brune.
254. 255 a. b. 256.
Chonetes fra devon. Lingula fra under-silur. Discina fra takon.
Discinider med grundform discina, rundskive, kredsrund, rygskallet
som en lav kegle med bagud bøiet spids, bugskallet fladt og med en
lang spalte. Sort eller brun, hornagtigt skal-emne som hos lingula.
Slægterne lingula og discina kan følges lige fra de ældste (takonske)
formationer til nutiden.
Forskjellige arter af rynchonella, pentamerus, spiriferider, ortis,
strofomena findes allerede i silur, men går derfrå til kul. Produktus
især i kul, terebratula især i trias, jura kridt. Lingula og discina går
fra de allerældste lag lige til nutiden. Det samme gjør rynchonella.
Stråledyr. De ganske bløde som de 4-strålige manæter eller me
duser var ikke skikkede til at opbevares. Desto talrigere er resterne
af de to andre klasser, pighudede, som er 5-strålige og koraldyr,
som er 6-strålige (de levende) eller 4-strålige (mange fossile).
Pighudede optræde med sine ordener søpølser, søpindsvin, søstjernen
og sølilier. De første mangle ganske et sammenhængende kalkskelet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
