- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
190

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178
Mellem de lavest stående bladløse planter må nævnes algerne. De
ældste planter synes at have været havtang, og disse fortsætte gjennem
alle dannelser lige til nutiden, men for største delen kun som utydelige
aftryk, undertiden med noget kul-emne levnet, som sorte tegninger, der
tvedele sig. Eller der sees sten-kjerner efter runde stilke, hvor ikke
plante-strukturen er opbevaret.
Fossil alge fra silur, Chondrites
Til algerne hører videre chara, hvis fine stængel er sammensat af
flere rør der slynger sig i korktrækker-linier om et midt-rør. Denne
plante voxer i stillestående vand, ferskt eller kun svagt salt (brakt), og
dens rør fylder sig med kalk, hvorved de let opbevares.
Videre hører hid de lavt stående former diatomaceer eller dele
algerne, hvilke nogle også holder for dyr, nemlig såkaldte Infusoner,
men som de fleste plantekyndige nu sætter hid (se pag. 12b).
Mellem bladbærende kryptogamer må nævnes bregneme. Disse spille
en stor rolle i gamle-livets flora. N.avnlig er deres smukke blade vel
vedligeholdte i skiferleret mellem de egentlige kullag. Man harseet
unge blade spiralt oprullede ligesom pa nutidens bregner. Bladene
som er enkelt, dobbelt eller flere gange fjædret, adskilles deretter samt
efter fjærbladets nerver, hvis forskjellige løb endnu meget vel kan sees
både i de forkullede levninger og i aftryk. .
Nogle af de hyppigste blade er neuropteris nervefjær, odontoptens
tandfiær, pefcoptem kamfjær, cyklopteris kredsfjær, sfenoptens kileijær o ti.
Sammen med bladene lindes såvel stammer som rødder, men da de
gjerne ligge skilt fra hverandre, er det vanskeligt at udgranske, nvacl
der hørte sammen til en eneste plante. ’: ’ ’
Siqillaria seglbærende. Så kaldes en slægt al de hyppigste stam
mer i kultiden. Man har fundet dem indtil 40 fod lange og 3 til 5 lod
tykke. De opretstående er som sædvanligt runde, de hggencle ganske
fladtrykte. Oventil tvedele de sig. Stammens overflade er dækket med
lige rækker af langagtige blad-ar, som står vexelvise. I 1843 landt man
i en kulgrube ved Liverpool, og senere blev lignende lund hyppigere,
også fra Nordamerika en sådan sigillaria-stamme med fastsiddende
rødder. Disse var allerede før kjendte og ansåes for en egen krybende
plante, stigmaria ar-bærende. De er runde eller fladtrykte, tvedele
sijr or er dækkede med runde ar i vis orden.
Yed hiælp af opretstående stamme-stubber og de tilhørende rødder
har man påvist, at næsten ethvert større kullag af almindebg stenkul
svarer til en gammel skovbund. Under kullaget ligger ler, hvon en
mængde stigmaria-rodtrævler. ,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free