- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
199

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

187
Vi har i Norge talrige exempler på storartede foldninger
i de siluriske egne, men medens omvæltningen i Nordamerika
ikke er ledsaget al’ betydelige eruptive masser, linder vi hos
os granit og andre eruptiver liggende over mange kvadrat
mile land på et rum imellem de steileste folder. Vimåheraf
slutte, at der skaffedes plads for Iremvæltende masser fra
dybet ved den samme store kraft, som pressede lagsyste
merne sammen.
De eruptive bergslag, som således optræde, er graniter,
syenit, gabbro, porfyrer, grønstene. Med disse eruptivers
fremtrængen og med omvæltningerne, som åbnede spalter i
jordskorpen, fulgte nedlægning af mange ertser, såsom jern-,
kobber- og svovl-erts i skandinavien, jern-, bly- og zink-erts i
England og Nordamerika.
Den siluriske tidsalder deles igjen i endnu flere under-afdebnger
end de ovenfor nævnte. Ældst af disse eller nederst ligger de lag, der
tilhøre Potsdam-perioden (også kaldet den kambriske efter de gamle
Kambrers land i England; eller den takonske efter de takonske fjeld
kjæder i Berkshire i Nordamerika; eller denprimordiale fordi den skulde
indeholde det første Liv. Disse inddelinger er alle omtvistede).
Den nederste afdeling i denne periodes lag består i Nordamerika
og Norge af mægtige skifer-, sandsten- og konglomerat-afleininger, hvi
lende over grundfjeldets lag og endnu uden fossiler. Den øverste afde
ling derimod, som optræder hist og her i Norges sydlige og centrale
del og under St. Petersburg, indeholder en vrimmel af de samme fos
siler, men i tildels forskjellige bergslag som alunskifer, stinkkalk, sand
sten og lersten (i Rusland).
Derover kommer den undersiluriske, og derover atter den over
siluriske afdeling. I Norden er hin især udmærket ved sine overveiende
lerskifere, denne ved kalkstene.
De lande, hvor de siluriske formationer hidtil er bedst undersøgte,
er: Sverige, England, Nordamerika, Rusland, Bøhmen.
Tykkelsen eller mægtigheden af de herhen hørende lag kan angives
efter bestemte mål, tagne i de forskjellige lande. Dog må her som ved
alle sådane angivelser erindres, at en afdelings mægtighed er foranderlig.
De samme lagfølger, som etsteds svulme op til forbausende tykkelse,
tabe sig andre steder lidt efter lidt, til nogle snese fod, eller de for
svinde ganske og mangle.
Et begreb om de siluriske dannelsers størrelse fåes affølgende liste,
der opnævner afdelingernes navne og tykkelse i Nord-Amerika. De
fleste af navnene er tagne fra steder, hvor afdelingerne er vel udpræ
gede. Listen går ovenfra nedad.
Mægtighed.
icemcnt-kalk J
kalk 20° fod (engl.) \
pentamerus-kalk " f^ls
Onondaga saltførende gruppe . . . . 700—1000 ! £VC
niagara kalk . . . 165
lerskifer . . 80
klinton gruppe . . 200
medina sandsten . . 350—400
oneida konglomerat 20—700
12 l
"-i o
Niagara periode

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 21:49:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/stenriget/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free