- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
200

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188
Mægtighed.
I gin
co
Potsdam periode | kalk-sandsten . . 50-300 -
F i Potsdam sandsten . . 30—250
>o 1
I F £L
00 / p
Sandsten, kalksten, kon
glomerat og brekcie 25,000-30,000
i Berkshire (Emmons).
oa
Ved stigning af bunden under havfladen og ved opdukning til tørt
land hist og her i partier, der kan eftervises i de geologiske karter over
landene, måtte de oprindelige havstrømme forandres og med dem alle
rede klimatiske forskjelligheder indtræde tydeligere. Der er i Europa
og Amerika virkelig også påvist to forskjellige regioner af silurforma
tionen, en nordlig og en sydlig. Den nordlige går fra St. Petersburg
og Onega over Gotland, Sverige, Norge, England, Irland til Nordamerika
omkring de store søer. Den sydlige går fra det midlere Ural over
Moskau, Bøhmen, Sachsen, sydlige Frankrige, Spanien, Portugal. Der
er større lighed i fossiler mellem Ural og Portugal, end mellem Ural
og St. Petersborg.
Den devonisle tidsalder. Her optræder enten 1) især
lerskifer og gråvakke med underordnede kalklag som i Rhin
preussen eller 2) den gamle røde sandsten og mergel, som
indtil 10,000 fod tyk ligger under stenkullene i England og
Skotland. I Nordamerika og Kanada er visse af de devoni
ske skifere (også nogle siluriske) udmærkede ved rigdom
på petroleum.
Der er et spørgsmål, om vi har devoniske lag i Norge,
da hidtil ingen fossiler er fundne.
Kul-planternes tidsalder eller kort Jcul-tiden. Her kan
adskilles 3 perioder: 1) nederst kalkstene af tydelig hav
oprindelse, nemlig kulkalken; 2) derover lerskifer og sand
stene med rester af landplanter og ferskvands- samt landdyr,
nemlig den egentlige stenkul-periode med stenkul, kulskifer
og kul-sandsten. Selve stenkullene ligger i lag, fra nogle
tommers og liniers tykkelse indtil flere fods, mange gange
vexlende med skifer og sandsten; 3) øverst den permiske
periodes lag.
Kulkalkstenens mægtighed angives i England til omkring
900 fod; kulskifer, kulsandsten og kul derimod meget foran
derligt mellem GOO og 12000 fod. Selve kullagene udgjøre
heraf tilsammenlagt en tykkelse af: i de Forenede Stater fra
120 til kun 25 fod, i britisk Amerika omkring 45 fod, i
England omkring 50 fod. Med Nedlægningen og omdannel
sen afsåmeget plante-emne folger af grunde, som er udviklet
pag. 128, også affarvning af forhåndenværende ler til jernfrit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free