- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
209

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

197
Store omvæltninger betegne enden af den tertiære peri
ode og til dem knyttede sig de klimatiske forandringer som
nødvendig følge (pag. 145). De gjennem det sydlige Europa
og Asien strygende store kjædetog, hvor nummulitkalken
optræder, fik sin høide ved sådane. I Europa er påvist, at
Pyrenæerne, Apennin og Karpaterne hævedes først, dernæst
Vest-Alperne med Mont-Blanc; tilsidst Øst-Alperne.
Geografiens Jura-kjæder danner et bælte i retningen s.v.
til n.o. mellem Schweitz og Frankrige. Jurakalkstene danner
i almindelighed det øvre dække, men i de dybt oprevne dale
kommer også trias tilsyne. Bæltet er et i mægtige folder
sammenpresset system med parallele kjæder og dale. Jo
dybere disse længdedale er oprevne, desto mere kommer
tilsyne af de ældre, understliggende lag. At foldningen fore
gik i den tertiære tid skjønnes deraf, at molassen delfager i
foldningen. Juras bygning kan simplelst anskueliggjøres ved
disse bogstavers knækkede linier (se ellers pag. 68) A V AV-
Schweitzer-Alpernes bygning er langt mere mdviklet.
På ethvert kart vil man se følgende 4 afdelinger i en del af
Schweitz: 1) Jura fra Genfersøen mod n.o. forbi Neuchateler
sø til Basel; 2) lavlandet mellem Genfer- og Boden-sø; 3)
Kalk-Alperne eller Alpe-randen fra Genfersøens østlige ende
over Thuner-, Brienzer- og Lucerner-sø; 4) central-bæltet,
der tildels dækket med gletscher og firn (pag. 113) stryger
fra Mont-Blanc i n.o. retning forbi Finsterarhorn til bunden
af de sidstnævnte søer. I lavlandet findes molasse og nagel
fluh, den sidste optårnet til svære høider i Alpernes udlig
gere som på Rigi. Alpe-randen derimod består af jurakalk,
kridt og nummulitkalk samt nogle skifere. Ved et engang
fra central-bæltet udgående tryk er hele lagfølger af uhyre
mægtighed her bøiede (som i Jungfrau) tilbage over sig seiv.
Central-bæltets bergslag er talkholdig granit, serpentin, gabbro
samt ældre skifere. Alpernes Bygning kan simplest frem
stilles således: oIIN eller hvor de lodrette Streger
betyder centralbæltet og de bøiede eller knækkede kalk
alperne.
Foruden plutonske masser som i central-alperne, ser vi
også i løbet af den tertiære tid, at de underjordiske kræfter
give bergslag, som ganske eie den nuværende vulkanitets
præg: trachyter og basalter. Basalt-udbrud var hyppige i
Europa under hele den tid, hvori brunkul nedlagdes, Ungarns
og det centrale Frankriges trachyter og en stor del af Is
lands bygning (se 3die del) hører herhen. Europas nuvæ
rende vigtigste mineralkilder er ordnede på linier omkring
disse gamle gjennembrud. Herved bliver det klart, at mine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 21:49:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/stenriget/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free