- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
220

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208
men de sammenhørende knokler findes også sammen. Knok
lerne er derfor ikke skyllede ned ved vandfiom, men dyrene
er styrtede ned? Knoklerne er ikke hele, men sprukne,
revnede. Og dyrene er styrtede ned tilfældigt på deres
vandring, revnerne fyldte gjennem lange tidsrum. Spor af
mennesker i brekcien tilhøre en senere periode, og er førte
ind ved gjennemsivende vand.
Knokkel-hulerne, siger samme forsker, er dels vand
rette dels lodrette kanaler, navnlig i kalkfjeld. Skelet
terne, som her findes, er ufuldstændige, knoklerne er gnavede
ganske som i de danske kjøkken-møddinger (se under Dan
mark, 3clie del) af rovdyr, som forfulgte sine offere ind i de
vandrette, eller angreb dem, når de var nedstyrtede, i de
med lodrette spalter forsynede huler. Nogle skeletter hidrøre
fra hulernes beboere. (Man har således bjørne- og hyæne
huler. Også disse fyldtes gjennem lange årrækker). Og
menneskebenene udsige intet. I oldtiden boede folk dels
stadig, dels i krigstid i sådane huler."
Der er ingen tvivl om at huler, som have været til gjen
nem lange tidsrum, også i disse tjente til ophold så for vilde
dyr og så for mennesker. Men der er desuagtet et tids
mærke påvist i en mængde huler, og som skiller mellem et
før og et nu. Dette er istandbragt \ed drypstenkalken. De
fleste „knokkelhuler" findes i kalkfjeld, der let ædes af rin
dende vand (pag. 117).
Drypsten-dannelse i tag og i gulv måtte der stadig foregå,
såfremt der gjennem kalkfjeldet var tilløb af vand. For
svinder tilløbet, aftager tillige drypsten-dannelsen; fornyes
det derimod ved en begivenhed atter, gjennemtrænges tjeldet
med rigeligt filtrerende vand, da vil også drypsten-dannelsen
tiltage i forstærket mål. Og gulv-drypstenens former tillader
endog slutninger til måden, hvorpå den dannedes, enten ved
langsomt dryp eller ved et hurtigere. Drypstenen er derfor
tidsmåleren i disse kalkhulers historie. Man kunde visselig
forsøge af drypstenens væxt at udfinde en regning tilbage
gjennem tiden til hint mærke, såfremt dryppet var stadigt,
men i mange huler har drypsten-dannelsen åbenbart standset
og været standset i lang tid.
Den af Lund imdersøgte Maquiné-hule er et lærerigt exempel.
Dens beliggenhed i kalkfjeldet er således, at den vender sin munding
ud på skrenten omtrent 300 fod over hunden af dalen og 100 fod under
selve fjeldets ryg. Det er altså en høitliggende lmle som såmange
af de bekjendte knokkel-huler.
Lund faudt følgende forskjellige dannelser på bunden af denne huie:
5. Øverst: et brunligt støv, bestående al en blanding af sønder
smulrede knokler af nulevende dyr, fin jord og animalsk muld.
4. Derunder: gulvet, som er dannet af drypsten-kalk, af 1 til 2
tommers tykkelse. Overfladen var fuldt besat med små kopformige
fordybninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free