Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
lidt grus, i de nedre partier sammen med knokler af hyæner og enkelte
løst liggende drypsten-stykker. Dette vidner først om en tid, da hulen
var beboet af hyæner, som have indslæbt og fortæret sit bytte (lige
som i nutidens hyæne-huler, f. ex. den af Dr. Paul Marés besøgte nær
oasen Laghouat i Afrika). Men derpå kom en tid, da gruset indsvøm
medes og knoklerne begroves derunder. 4) Drypstenen begyndte atter
sin væxt og lagde et gulv over disse nedlagte vidner, hindrede derved
luftens indtrængning og beskyttede benene mod opløsning gjennem
årtusinder. I sadane huler, hvoraf vi kjende mange efter undersøgelser
af Buckland og Faleoner i England, Lund i Brasilien, Schmerling i
Belgien, E. Lartet og H. Christy i Frankrige, er alta på en vis måde
et tidsmærke tilstede, der skiller mellem før og nu.
Mammut-hulen San Ciro ved Palermo.
d) kalksten i Monte Grifone. b) hulen, 180 fod over havet og seiv
20 fod høi og 10 fod bred. Bunden bedækket med en knokkel-brekcie,
hvori rester af mammut og flodhest, c) Palermos sletteland med lag af
kalksten og sand, eftertertiære. d) havfladen i bugten ved Palermo.
Lartet og Christy undersøgte 1863 huleme i Perigord,
Dordogne o. fl. st. i Frankrige. I hulen du Moustier fandt
de en elefanttand, rester af hyæne, flere flintredskaber af
samme form (fig. 296 a) som de før bekjendte fra slettelandet ved
Abbeville og Amiens. 1 hulen des Eyzies fandt de bunden
dækket med en knokkel-brekcie 0.1—0.2 mtr. tyk. Her lå
fast indkittet i kalken ben, forarbeidet flint, rullesten, styk
ker af fremmed skifer. Denne brekcie blev opbrudt stykke
for stykke og dens indhold nøie uudersøgt. Her fandtes for
første gang indridsede figurer på knokler og skiferstykker
sammen med pile af renshorn, rester af ren o. s. v. Senere
kom flere fund til. Imellem disse gamle tegninger troede de
at gjenkjende forsøg til at fremstille i tegning renen, hesten,
moskus-oxen, ja seiv mammut, indridset på en i 5 stykker
brudt plade af ellenben i hulen Madelaine. De med figurer
forsynede ben tyder på et mindre abe-lignende udviklingstrin
hos hine ældste folkeslag end de materialistiske ideer forud
sætte, thi der er et svælg mellem en menneskelignende abe,
som kun ved at søge sin føde, og et menneske, som har
anelse endog om kunst. (Bourgeois og Delaunay).
Lignende knokkelhuler er kjendt i Spanien. L. Lartet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
