- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
225

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213
bære tanken ud også mod fremtiden. Geologien peger stadigt til de
to fjernsyn, tidens begyndelse og ende. Den kommer derved nød
vendigt i et forhold til skriften.
Vi vide alle stykkevis. Dette ord betegner al yiden. Også natui
videnskaben leder os med klarhed, følgerigtighed og overbevisende
styrke _et stykke vei, men udover videre er mørke eller gåde De
første og de sidste spørgsmål kan videnskaben kun besvare, idet den
undviger. Men en helrække af spørgsmål, som ligge imellem, besvarer
den fortræffeligt. Det er et stykke soloplyst vei, men forud og bagen
for ligger en tåge, hvorigjennem mgen ser, men kun aner.
Dét er sagt? at tro og viden ikke stemmer i samklang, ia at tro og
viden aldrig kan stemme overens. Men da viden er stykkevis og troen
er hel, er det umuligt, at disse to kæmpende kan mdtagealtid samme
stilling ligeoverfor hinanden. Naturvidenskaben er yæsenthg kritik, dog
ved o|løsende behandling af kjendsgjerningerne eller ved tvivlen om
kjendsgjerningerne kommer naturvidenskaben også til sine støtter.
Skulde der nu findes nogen naturvidenskab, hvor et band findes mellem
tro og viden, en usynlig bro, som forbinder, sa matte det vel være
geologien. Thi denne videnskab omhandler i patagelige ting begiven
hederT som er så store, så vidunderlige og så langt bortrykkede fra os
og vort livs kreds, at de synes at svæve i troens verden langt ud over
de sidste blå bjerge i et fjernsyn. Vor viden om disse fjerne begiven
heder ligner derfor næsten en tro på de usynlige ting.
Men geologiens forhold til skriften er ikke anderledes end alle natur
videnskabers. Den dybeste forskning og den stærkeste tro pa begge
sider skue til hverandre med mistænksomme blikke. For hver ny
kjendsgierning, er der engang sagt, høres derfor altid en indvending:
det er ikke sandt - eller: det strider mod religionen eller: det er
ikke nyt Men alle behøver ikke at ængstes eller lade sig forvirre at
den strid, som udspringer af disse indvendinger thi under iveren Ira
hver side for at klare sagen udgår som oftest et lys, som skinner endnu
et stykke frem på stien. , .
Da man første gang for alvor begyndte at fremdrage de i Apenmn
randens faste fjeldlag gjemte fossiler, hed det, således som lægmand
gjerne endnu siger om forsteningerne overalt hvor de findes, at disse
måtte være mærker efter syndfloden. Da geologerne så viste, at dette
kunde ikke være tilfældet, fordi fossilerne fandtes ikke blot i overfladen
men seiv dybt i det indre af lagdelte fjeld, så syaredes: ja da er det
ikke virkelige dyr- og plante-rester, men kun tilfældigheder, naturspil.
Eller: det var ikke sandt. Og fossilerne udstødtes endog en tid ai
fieldlæren og afhandledes i mineralogien som „figurerede stene. ±siskop
Pontoppidan ytrev i anledning af sådane navne: forsteningerne kan
ikke kaldes naturspil, en sådan benævnelse i shge ting synes et
spil med ord og en fattig udflugt for dem, som vil nægte det unægtelige.
Derefter da man nøiere granskede hine opbevarede iormer og
fremstod med den uufviselige lære, at formationerne med sine tusinder
af liv, med sine dannelser, ødelæggelser og omdannelser tordre tid, da
hed det: at sådan lære stred mod religionen, og den gamle an
klage reistes, at geologiens skabnings-dage ikke skulde være sknftens
dage. Neppe er denne anklage begyndt at forstumme i overveielse
af skriftens egne ord (2 Petri brev 3. 5-8), før en ny anklage reises
mod geologien: at dens tidsregning for menneslægtensi tilværelsse ikke
skulde være skriftens. Men bør vi ikke vente, at også her det gjensi
dige forhold skal klares?
Denne videnskab fortæller os i laglæren, at Jordens skikkelse for
nyes; den lærer os i fjeldkjæderne om en tid, før bergene var; den
viser os i grundfjeldet den første jordoverflade, som opdukkede af våndet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free