- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
232

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220
på nogle steder i Danmark endnu yngre afleininger, det
såkaldte nyere kridt.
I Stevns klint Ved Kjøbenhavn
tilsyne. og Grena. I v. Jylland.
N /øverst limsten (bryozo-kalk). Saltholms-kalk, blege-kridt.
kridt \ derunder Faxe-kalk (koral-kalk).
uederst skrive-kridt.
I Stevns klint ligger disse lag vanclret over hverandre,
kun med en eiendoinmelig krusning; i Møens klint er de
derimod bøiede og krummede eller knækkede og rykkede ud
af sammenhæng ved spring (pag. 94), og i disse forstyrrelser
på Møens klint deltage også ler-, sand- og grus-lag, tilsam
men over 100 fod mægtige af „rullestens-formationen".
Omvæltningerne foregik altså først længe efter kridtets
dannelse. (Puggdrd).
Skrive-Jcridtet er som sædvanligt fuldt af sort flint i
knoller, hvilke ligger lagvis ordnede. Også fossilerne i
kridtet er hyppig forstenede ved flint (fig. 257, 259, 261).
Faxe-kalken er i Stevns klint kun 2 fod, i den nærliggende
Faxe bakke svulmer den op til 100 fod. Dens hovedmasse
er stjerne-koraller som karyofyllia, kladokora, okulina o. fl.,
og den ældste understliggende koralkalk er ikke lagdelt.
Limstenen består næsten helt igjennem af sønderbrudte bry
ozoer samt af kalksand, derhos indslutter den sammenhæn
gende lag af grå flint. Johnstrup har påvist, hvorledes disse
ændringer af kalkstene tilhøre mægtige koralrev med lev
ninger foruden af koralgrene og bryozoer også af talrige
bløddyr. Dette vidnesbyrd om et varuiere hav i kridttiden
bliver et af de mod nord længst fremskudte, thi kridtet når
i Skandinavien sin nordligste grændse. Saltholms-kalken er
hvid, tæt, næsten krystallinsk kalksten, udbredt i omegnen
af Grena og Kjøbenhavn (Saltholmen) samt Malmø. Blege
kridt er uren, gulagtig, løs kalksten, v. i Jylland.
Sideordnet med det nyere kridt findes noglesteds det
såkaldte „yngre grønsand", bestående af grøn sandsten med
nogle lag af blågrå uren kalksten. Hid regnede Forchham
mer også den vigtige vandførende kalk, der dels hviler på
Saltholms-kalken, dels optræder i sammes øvre del, og som
udbreder sig under det blå ler med rullestene på den flade
strækning mellem Kjøbenhavn, Roskilde og Kjøge. Ved
kunstig brøndboring (pag. 143) henter man vand derfrå op
til overfladen og leder det til Kjøbenhavn.
Også den berømte Roars kilde forsynes sikkert af de
samme vandførende grønsandlag, nemlig hvor de træde ud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free