- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
240

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228
skolitus, som danner lodrette gange, samt levninger efter en maske
høiere stillet plante, kaldet eofyton, plantegryet, videre brachiopoder:
tydelige spor til lingula-skaller. (0. Torill, Wallin og Linnarsson).
Lagene 2) svarer til alunskifer og stinkkalk, 3) og 4) til vaginat-kalken
og de ældre graptolitskifer i Norge. I begge lande findes i2,3 og 4
omtrent de samme fossiler, særegne for hver enkelt af disse afdelinger.
Videre er de store øer Øland og Gotland siluriske. Øland har de
samme lag som hine bergkuller, men skrat liggende og sænkende sig i
retning mod Gotland; i denne sidste ø følger andre, yngre siluriske lag
fladtliggekde derover, således at de ældste lag optræde i vest og nord
og de yngste i øst og syd. Lagfølgen i Gotland er denne:
Underst omkring Wisby sees mergel og kalksten, derpå koral-kalk
og enkrinit-kalk, tilsammen 160 fod. Derpå omkring Klintehamn sees
atter mergel og kalkstene, tilsammen 250 fod. Dette var på vestsiden.
Derover kommer på østsiden Østergarns kalk 100 fod og længst i syd
sandsten 20 fod samt oolit-kalk og enkrinit-kalk. (Lindstrøm).
Såvel hine bergkuller ved Wenern som disse to øer er særdeles
rige på fossiler. Angelin har påvist, at trilobiterne optræde med sær
egne familier, slægter og arter i de forskjellige afdelinger således at
man til nød af dem alene hver gang kan vide, hvor langt man er oppe
i trinfølgen. Sandstenen indeholder efter Angelin endnu kun tangarter
nes region, men med alunskiferen begynder trilobiterne. Den er olenus
regionen. De derpå følgende mægtige kalk og skifer indeholder asafus
regionen og derpå trinukleus-regionen. I Gotlands mægtige lagfølge
kommer endnu hryptonymus-regionen til. Pag. 159.
Fremdeles fortsætter Norges sandstene fra sparagmit-etagen indover
Dalerne ved vestre og østre Dalelven, hvor den erkjendtes af O. Torell.
De er gjennembrudte af porfyrer i et større felt ved ø. Dalelv. Midt i
dette porfyr-felt ligger Elfdalen. Også grønstene bryde hist og her
igjennem sandstenene ligesom i Norge ved Rigsgrændsen.
Silur ligger også i en krands ved Siljan sjø, omkring Siljans granit
og porfyr optræder disse lag i etager med fossiler (Tornqvist) og slutter
sig, steilt stående eller seiv foldede, om dem således -som i Norge de
samme lag ved de samme eruptiver (O. Torell) samt endelig optræder
siluriske små-klatter på linien mellem Kullen og Cimbrishamn.
Når Gotlands række med dens kalkstene og mergler tænkes lagt
tilligemed sit hele indhold af fossiler ovenpå kinnekulles forskjelligartede
lag, da fremkommer en samlet række indeholdende kambriske og
siluriske dannelser med hine Angelins regioner af forsvundne dyrformer
og det er just den række, som findes i Skiensdalen og ved Kristi
ania, dog i sidste egn ikke i sammenhængende følge, men med de for
skjellige regioner kastede om hverandre i bølger, som dukke op og ned
og i førstningen forvirre blikket.
Keuper-mergel og sandsten samt Ztas-sandsten findes i Sverige især
på og omkring hin ofte nævnte linie i det sydlige Sverige, som afskjæ
rer to så ulige dele. De optræde syd for Kullens granit ved Høganæs
med stenkul, ildfast ler og lerjernsten (sammenlign pag. 192), videre i
klatter ved Bingsjøn som såkaldet „Hørs sandsten", samt henimod Sve
riges s.o. odde, nær Cimbrishamn.
Kridt med flint og løs kalksten mage til Danmarks yngre kridt
formation viser sig ligeledes i klatter på begge sider af hin linie
mellem kullen og Ringsjøn, navnlig i øst ved Kristianstad og i vest
ved Malmø.
Sveriges tertiær-formation optræder kun som pletter ligeoverfor
Danmark, således i Sveriges s.v. odde ved Falsterbro. Den indeholder
rabstykker ligesom. de tilsvarende dannelser i Danmark.
Den eftertertiære formation dækker store strækninger i det sydlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free