Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
bestemt plads over hverandre, ligger denne kjendsgjerning
tilskue, men også i de eruptive masser, som bryder gjennem
lagsystemerne, idet nemlig nogle af disse eruptiver bryder
gjennem kun de ældste lagsystemer, andre gjennem både
ældre og yngre. De ældste tjelde er ødelagte atter og-atter,
og yngre lag-fjelde dannedes af deres ruiner. I dybet blev
derhos store masser af bergarter tilberedt, livilke udvæltede
og deltog i den ombygning gjennem tiderne, som nu ligger
tilskue.
Maa har hos os i den senere tid villet vænne sig til den tanke, at
såvel Kjølen som Dovre og Langveldene skulde udslettes af synet, når
vi kaste et speidende blik over Norges land, og at vi skulde tåge Norge
kun som et stort skråplan, der vender sin sprukne høikant mod havet
og sin af de rindende vande furede heldside mod 5.0., mod Sverige.
Denne betragtning, som udmærker sig mere ved korthed end ved sand
hed, er egentlig født af hin ligeså urigtige som tit fremsatte mening:
at Norge var et eneste udelt klippe-legeme, hvor ingen enkelte lag
systemer skulde kunne adskilles, og hvor alle grændser skulde løbe
umærkeligt i hverandre. Anderledes lærte vi i den gamle geografi: at
Norge var delt fra Sverige ved en fjeldkjæde, som hed kjølen, og at
det nordenfjeldske var skilt fra det søndenfjeldske ved en anden kjæde,
som kaldes Dovre, samt at detvestenfjeldske ligger på den ene side og
det østenfjeldske på den anden side af en kjæde, som er Langfjeldene,
hvilke fortsatte sydover langt ned i Kristiansands stift.
Denne ældste betragtning grundede sig visselig på underkjendelse
af begrebet fjeldmark og høitliggende flader, men indeholder vel så
meget sandt som hin nyere.
Sandheden ligger midt imellem disse to betragtningsmåder. Vi tør
ingenlunde opfatte Norge som „en eneste sten", et eneste, kunafspræk
ker og dale hist og her gjennemskåret fjeld. Norge er heller ikke
et fuldstændigt skråplan med høikant længst mod vest. Først i Sogne
fjordens og Hardangerfjordens inderste arme kommer man gjennem
fjordsprækkerne ind til denne Norges høiest opragende kant, og såvel
v. som ø. derfor skraner fjeldet. På den anden side må vi vel mærke os, at
de virkelige fjeldrygge , som er tilstede, meget- ofte udbreder sig til
brede og høitliggende fjeldmarker og således tabe sin første natur at
være kjæder og vanddelere med modsatte vasdrag på hver side. Så
fremt vi endelig skal udtrykke os i korthed om det sydlige Norges
fjeldbygning, da får det hedde: Norge består af (3 store bygningsled)
3 store stene og desuden af stenstøv i sprækkerne. Den første sten er
grundfjeldet med dets mangeslags lag og med de mellem dem opsæt
tende gamle eruptiver, den anden sten er den store række af brekcier,
sandstene, lerskifere og kalkstene, som ligger ovenpå grundfjeldet, uaf
hængigt af dets lagbygning og af dets eruptiver, og den tredie sten er
de mange yngre eruptiver, som sætte gjdhnem de to første „stene" og
som tårne sig op endog over de sidstnævnte skifere. Stenstøvet endelig
i disse 3 stenes sprækker og på deres overflader er blokke, grus, sand
og ler på fjeldmarkerne, i dalene og over slettelandene.
Geografien ordner kun efter høide-forholdene, geologien må også
tåge hensyn til den indre bygning. Først når landet er fuldstændig
giennemforsket, vil det blive muligt at give en simpel og naturlig over
sigt af fffeldbygningen maske med nogle drag. Men vi kjende for
tiden kun det søndenfjeldske Norge nøiere. vor fremstilling bliver
derfor nu ufuldkommen.
Vi vil adskille fjeldkjæde og kjædelinier på den ene side fra fjeld
rand og murlinier på den anden side. I begge slags begreber forud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
