- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
247

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sættes i regelen optræden af forskjellige lagsystemer, hvts grændser
nogenlunde ordne sig efter fjeldkjædens eller fjeldrandens retning, En
fieldkiædes ryg kan være smal eller bred. Den høiner sig op over det
omligcrende til begge sider. Men kjædelinier er også undertiden niær
kede som nedtryk i fjeldlegemet, som lavere liggende tungeformede
partier af fremmed bergslag. En fjeldrand denmod er den opstaende
kant af et lagsystem. Er vandreren vel over denne kant eller mur, da
har han ofte oppe på fjeldet milelange sletter at overskride.
De gamle geografers kjæder: Kjølen, Dovre ogLangfjel
dene er dels fjeldkjæder og kjædelinier, dels fjeldrande og
murlinier. Og man vil sikkert hertil lægge: Vestranden.
Vi må ikke vente at finde et enkelt navn for hver af
disse og andre vel mærkede fjelddrag i Norge. Ligesom der
neppe er et vasdrag, som helt igjennem bær samme navn i
Norge, således er det også med Ijelddragene. De skifte navn
og udstykke sig i denne henseende tii smågrupper.
Kjølen. Under dette navn kan vi sammenfatte en rad
af fjelde, som følger Rigsgrændsen gjennem 3 breddegrader
lige fra Skjæker-fjeldene n. i det trondhjemske til Faxe
fjeld, s. i Tryssil. I nord er forholdene for tiden lidet kjendte;
kim ’er såmeget tydeligt, at langs med grændsen i det mod
Jåmtland udbøiede stykke af Norge går tydelige kjædelinier.
Men fra Kjølhougene over Gluken, Skarsfjeldene og Vigel
fjeldene er en stærk kjæde tilstede, hvis retning er n.—s.,
og som ersammensat af forskjellige lagsystemer og gjennem
brudt af eruptive masser, nemlig: sparagmit-etagen midtefter,
de trondhjemske skifer ud til begge sider og derhos med
granit- og gabbro-masser dels i selve ryglinien (Vigelen og
Skarsfjeldene), dels på sidelinier (Hyllingen ogßuten). Mod
syd taber kjæden sig i høitliggende fjeldmark, og medFaxe
fjeld går denne sidste ind i Sverige.
Om Kjølens fortsættelse nordenfor Skjæker-fjeldene kan
lidet siges. Såvidt nu kan skjønnes, er den også der tilstede
ialfald til ind i Helgeland, men havet træder stedse nærmere,
således at Kjølens kjædelinier mer og nier bliver selve Norges
rand mod havet.
I ethvert tilfælde kommer her en ny sidelinie til fra
Romsdalsøerne, Hevnefjeldene o. s. v., nemlig nordvest-randen
i Trondhjems stift og Nordland eller kort Vestranden som
en vældig granit-mur ud mod havet, bestående af flere lige
løbende kjæder. Således forholder vestranden sig mellem
Kristiansund og Namsen fjord. Om den videre udbredelse
kan fortiden ikke meget udsiges. Høit mod nord kommer
endnu en ny mur ude i havet til, Lofotens, Senjens og Ve
sterålens kystrække.
/

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free