Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
5 snit tværs over Kjølen (efter J. Hørbye).
I midten sees rødhg granit (punkteret i tegningen), på siderne lvs
kvartsskifer kv eller tæT kvartssten, såkaldthelleflint Æ med uvis lagnina
længer ud det trondhjemske felts glimmcrskifer sk. Disse 5 snit tvers’
over Kjølen følger efter hverandre idet man begynder n. os ender s
it6 ,3 "ordligste snit over Skarsfjeldene betyder F Fiskåklumpeme!
L. y ir 6’ ,St ?tuxedal> £ ngsgrændsen, G Gråsia. Ide 3 sydligste snit
over Vigelen betyder F Feragen sø, V Vigelen, A Aursuenf T Tufsing
afnvfTen g FJeldbolagens dal 3000’ o. h. på østsiden
Dovre. Under dette navn kan vi sammenfatte visse store
stykker med kjædelinier og fjeldrande, som stryger uden
egentlig kam mellem det nordenfjeldske på den ene side og
det søndenfjeldske samt vestenfjeldske på’ den anden side
Dovre er en vid fjeldmark, bygget i vest af det gamle grund-
Ijeld og dets granit, i øst derimod af forskjellige lagsystemer
med kjædelinier, steilt stående lag og eruptive masser,
btærkest saledes udpræget er fjeldet i Snehættas omgivelser,
nem ig i vest grundfjeld, i øst de trondhjemske skifere gjen
nembrudte af granit og gabbro. Dette stykke er det egent
iige såkaldte Dovre. Længst mod øst taber dette Dovre sig
i fjeldmark ved Ørklas og Tønnens kilder, som samler sig
ira Høi Gien. Mod vest er fortsættelsen eudnu ukjendt. Men
de største høider og delængste fjordes indsnit ordne sig her
elter Dovres limer. Sundalsfjeldene og Romsdalsfjeldene høre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
