- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
252

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240
Glommen. De strække sig mest i retningen n.v.—s o såle
des over Storsøen og Kongsvinger til den svenske grændse
samt hgnende felt på den skovrige østside af Glommens
vasdrag mellem Tryssil og Røgden samt Skadsen, mest
stnbet gramt.
Yngre end disse granit-felter er maske:
5) smuk rød granit ved Grimstad og 6) den af Telle/
Dahll påviste hornblende-granit mellem Farsund og Lindes
næs; 7) men det største af alle felt er det ovennævnte di
strikt G. På Vidda ligger Langfjeldenes lerskifere (se fig
312) over den gamle granits brede og bulede flader o«* ø
for Nordsjø har yngre granit væltet sig over denne ’som et
grundlag. Den gamle granit var ældre og før forhånden end
både hine lerskifere og denne yngre granit. Dette store felt
omslutter mange halvt eller helt skilte partier af grundfjel
dets lag, især i dalbundene. Som ved alle eruptive bergslao
er det heller ikke her ganske sjeldent at se små skarpkan*
tede brudstykker afhine i denne granits masse. Feltet inde
holder dels kornig, dels stribet granit (pag. 72). Tellef
JJahll har lagttaget, at kornig granit som kjerne ofte ligger
omgivet som med en skal af stribet granit. Man må fore
stille sig begge dele, såvel kjerne som skal, meget store,
hele fjeld og fjeldstrækninger.
Kristiansands stifts heier ovenfor skovgrændsen med
denne gramtbund har intet indbydende udseende, Bratte
skaldede fjeldsider, nøgne fjeldmarker, kun oversåede med
blokke, hist og her dækkede med myr. I lavere egne er
gramten udmærket skovbund som i Drangedal, Nedenæs
Gabbro i grundfjeldet.
Ligesom det er vist nok, at vi har flere forskjellige
mindst 3 store udbrudstider med granit i Norge og fra
hver tid igjen mange afændringer: således jer det sandsynligt,
at også de mangfaldige gabbro-masser rundt omkring i landet
dele sig om et par forskjellige udbruds tider.
Mange større og mindre gabbro-felt findes i grundfjeldet
ofte side om side med de gamle graniter. Nogle af de vig
vigste af dem er: 1) ved Kongsberg, langs med Kongsberg
gramtens østrand, 2) i egnen øst for Glommen mellem de
her hyppige granit-felt, 3) i Tørredal i Telemarken (Tellef
IJahll), 4) ved Norges s.v.-kyst det store felt fra Farsund
iorbi Flekkefjord og Ekersund til det flade Jederen. De
pag. 74 nævnte ændringer af gabbro optræde i disse fuld
kommen nøgne klipper.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 21:49:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/stenriget/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free