- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
253

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

241
Ertser.
Af det i anden del forudskikkede fremgår, at med eruptive bergslag
fra dybet følger erts, dels indsprengt i disses masse, dels udsondret
gjennem lange eftervirkninger på spalter, der ledsagede hine massers
frembrud (pag. 144). Ligeså vigtigt som det derfor bliver for kunskaben
om landet at påvise selve lagsystemerne, hvoraf det er bygget, for at
man derefter kan rette sit håb til disses indhold: ligeså vigtigt er det
også at afgrændse de eruptive masser og lægge dem tilskue på karterne,
da deres grændser ofte mærke egne, hvor erts bør søges, eller kaste
lys over egne, hvor erts er fundet.
Den ældre granit omgiver sig undertiden ved eller nær
sine grændser med erts-nedlag, navnlig optræder jern og
kobber.
Den nævnte kyststrækning B a udmærker sig ved rig
dom på oxydiske jernertser: magnetjern og jernglands. Når
man følger leiestederne, hnder man, at de er fordelte efter
linier, som følge den store granit grændse indenfor, og at de
seiv igjen ofte er knyttede til mindre granit-felt eller til eien
dommelige eruptiver: således f. ex. til en egen finkornig
granit-afændring, jern-granitel med indstrøet magnetjern iste
detfor glimmer (Solberg-åsen ved Næs jernværk) eller til en
blanding af granat (ofte kolofonit), augit (ofte kokkolit) og
kalkspat ved Arendal, hvilken blanding, bekjendt under
navn af »gangstenu, brvder op som gange og kluniper midt
imellem de steilt stående, bøiede og vredne lag eller til
andre gange, indeboldende foruden flere mineraler kulsure
salte (karbonatgange), således på Langø ved Kragerø.
Denne kyststrækning er ikke den eneste, men varlænge
den vigtigste, som indeholder hine jernertser, knyttede til
ældre granit. Også ved Kongsvinger granit-felt, ved Kongs
bergs gamle granit-felt og på fiere Steder er enkelte jernerts
nedlag kjendte. Der er overhovedet al grund til at være
opmærksom på disse den gamle granits grændselinier.
Undertiden sees forekomst af de samme oxydiske jern
ertser, dels indsprengt i -visse af grundfjeldets lag, dels ud
sondret til renere strenge, uden at ellers nogen særegen
gangsten mærker dem, men i almindelighed dog afhængige
af nære eller fjernere eruptivers linier.
Også kobber-ertser optræde bundne til den gamle gra
nits grændser. Således har Tellef Dahll påvist tleresteds
som regel forekomst af brogetkobber og kobberglands i
granitgange, der sværme om grændserne således i Tele
marken og Sætersdal. Også denne forekomst er almindelig
og gjenkjendes på fiere langt fra hverandre liggende punkter
rundt om i landet. Nær forbunden med denne er en anden,
som viser kobberkis og brogetkobber i kvartsgange.
Guid i kvartsgange med forskjellige kise er fortiden kun
Kjerulf: Stenriget. \Q

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free