Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjendt fra distriktet ved Mjøsens søndre ende på østsiden
mellem de der at granit opbrudte grundfjeldets lag. Disse
forekomster have hidtil vist sig som übetydelige.
6ra66rø-felterne udmærke sig ved andre ertsforekomster.
Tellef Dahll har påvist regelen for titanjerns optræden ind
strøet i gange og udskilt i klumper i det Ekersundske
gabbro-felt.
Fremfor alt fører imidlertid visse gabbro-udbrud kise
med sig fra dybet. Ved Kongsberg synes de i talbåndene
(pag. 47) indstrøede kise at være en eftervirkning eiter de
der optrædende gabbro-massers frerabrud. Og gjennem de
kissprængte partier stryge igjen de navnkundige mineral
gange med gedigent sølv (pag. 51). De sølvi-ørende gange
synes imidlertid seiv at være meget yngre.
Modums og isnarums kobolt-ertser pag. 57 forekomme på
lignende vis i falbånd; små gabbro-kupper opstikke hist og
her i omegnen. I Bamble og på Kingeriget tindes nikkel-
Jioldig magnetkis, der er knyttet til små gabbro-kupper.
Fremdeles arbeidedes ved Kragerø på apatit i gange ai horn
blendesten i nærheden af gabbromasser. Det er endnu uvist,
hvorvidt disse i grundfjeldet opstikkende gabbromasser med
deres kis tilhøre en ældre tid eller maske den samme tid
som de store gabbro-udbrud, hvorom nedenfor.
Den hele produktion i årene 1854—58 var 13000 tønder. 1 ton =
%\ tønde = 2000 S. Pris 4£ 10 sn. pr. ton. 1 tønde apatit = 800—
900 %. Driften nedlagdes på grund af den engelske koprolits pris
billighed.
Sparagmit-fjeldet i det centrale Norge.
Etagen 1.
Umiddelbart efter de store bevægelser i jordskorpen,
som ledsagede hine ældre graniters irembrud, maske endnu
medens de vedvarede, atieiedes første etage af de dannelser,
som vi ser ligge over grundtjeldet og navnlig i afvigende
stilling (pag. 94) over dette. Denne etage er særlig mærket
ved mængden af brudstykke-bergslag. Efter Esmarks brud
stykke-bergslag, sparagmit, har den derfor fået sit navn.
Bergslagene er: rød og grå sparagmit (pag. 83) over
Østerdalens og Gudbrandsdalens høisletter, hvid kvartsit og
kvartsskifer ofte talkholdig: liundan i n., Vangs-åsen is.
glimmerskifer, kvarts-konglomerat især ved Mjøsen og i
Gausdal, blåkvarts, forskjelligt farvede sandstene, hvoriblandt
smuk rød sandsten med kaolin-punkter (kaolin-sandsten) i
Faxefjeld i ø., mørk lerskifer, endelig også dolomit og kalk
sten i hele sammenhængende lag. Hvor kvartsen råder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
