Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oversiluriske etager. 6, 7 og 8.
Disse kan på lienende vis efter fossilerne nKYiieyale
des: pentamerulbæltet (etage 6) Mral-kalkm 7, hvilke 2
etager ikke altifl kan skilles, og hoehleat-halkm(S). Nederst
Ses nemlig utallige skaller af pentamerus ob ongus fig 249
i me?geM er eller kalk, dernæst optræder kalksten med en
mSe levS nger af havsdyr, hvorimellem store og skjønne
koralTei/og øverst sees dels mægtige kalklag dels gra grøn
ligeog rødlige mergelskifer vexlende med bverandre. I
dEse kalking "sees hyppig lange ortokerer me l stort og tykt
hudrør, der svulmer op og snører sig sammen for hvert
luftkammer, og som derhos ligger nær ran- 316.
den: nemlig ortokeras kochleatum. 1 mer- r^
gelskiferne derimod findes graptoliter, men y
andre arter end hine ældste. O
I etagerne 6 og 7 findes også enmængde andre fe
former. Nogle har vi nævnt før såsom: af korailer y
favosites gotlandika fig. 268, heliohtes fig. 267, haly
sites fig 270, omfyma fig. 272, cystifyllum fig. 271, Sifo af ortokeras
af trilobiter kryptonymus punktatus fig. 202, leper- kochleatum. i
ditia baltika fig. 194.
Etaren 8 med dens kalklag og mergelskifere er foruden
ved ortokeras kochleatum også mærket ved mange andre
i 6 og 7, men også andre, særegne for denne etage.
Sielden ligger i distriktet E hele denne række hge fra
de noJgle fod tykke kvartsit-lag af etagen 1 til de øverste
lag i tandsten-etagen forhånden. Tellef Bahll har opgaet
en sådan samlet række i Skiens-dalen og Langesunds-fjorden
Den hviler med skrå lag på grundfjeldet i vest og skyder
indad under porfyrens eller syenitens masser i øst. Fa lig
nende vis optræder større dele af den hele række sammen
hængende i Ringeriget, s. for Kongsberg og i øerne udentor
° "MenTædvanligere er det at finde enkelte dele afrækken
blottede i steile lagstillinger, som når man forfølgerdem
viser sig at tilhøre store bølger, der er fremkomne derved,
at det hele lagsystem er presset sammen pa mindre rum
end de før indtog. Denne kjendsgjsrning kan vi kald ifold
ningen. Fig. 317 er det samme træsnit, der første gang
1854 fremstillede dette forhold, hvilket indtil da var ukjendt
i Norges fjeldbygning. Fire forskjellige etager er her frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
