- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
266

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254
Til Serpentin er knyttet Jcromjernsten, indsprengt i ser
pentinens masse eller saralet i korte uregelmæssige årer.
Serpentin optræder således kromførende på mange steder
rundt om i Landet. Det vigtigste felt har hidtil været Fer*-
gensfjelde ved Røros.
Også rødjemsten i rige nedlag er på et andet sted knyttet
til serpentin, som gjennembryder et lidet kalk-felt, der synes
at være silurisk: nemlig i Fens gruber ved Nordsjø.
Ved masserne 3 ligger især forekomster af jern og bly
langs med grændserne; men også forskjellige kise og blænder
navnhg noget kobberkis eller zinkblænde (Jarlsberg værk
ved Drammen).
De her optrædende jernertser er magnetjern og jern
glands, den hyppigste ledsager granat. Blyertsen er bly
glands, navnhg sølvholdig. Og disse bly-forekomster holder
sig til de steder, hvor de mægtige kalk-etager 6, 7 og 8
kommer lige i nærheden af granit og syenit. Fleresteds
slutter erts-forekoinsten sig derhos til grønsten-gange („blå
best") 5, som sætter op i kalk- og skifer-lagene (Jarlsberg
værk).
K kalksten med oversilumke koraller (favosites), k do. med do. (halysites),
hsk hard skifer med drøi granat i berøring med Gr granit.
Jb Jarlsberg værk. b skråbanens udgangspunkt
Ved 4 er nogle svage spor af gedigent kobber påvist
sammen med zeolit. Alle disse ertsforekomster erledsagede
at visse mineraler og overhovedet fordelte efter visse regler
som bergmanden må søge at udgrunde. Men såvel om
erts-torekomsten som om de øvrige ofte indviklede geologiske
forhold gjælder det, at tingen først får sit rette lys? når man
nøie gransker enkelte egne.
Eftertertiære dannelser. Istiden.
Pa de før beskrevne gamle fjeldmasser hviler fast over
alt i Norge istidens dannelser. Alt hvad der i det øvrige
Europa kommer imellem mangler. Denne istids dannelser er:
Snit over Konerudkollen Kn til Drammensdalen D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free