- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
269

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

257
Ældre lerlag og skjælbanker fra istiden. Leret er mest
svagt kalkholdigt med iiiergels egenskab at smulre altså
mergel-ler. Ofte er det derhos tuldt af forskjelligt formede
knoller af hard mergel, hvilke undertiden indeholde et fossil.
Sars. (Mergel-knoller pag. 127. Sveriges marlekor. Fin
lands imatrastene). Det ligger udbredt i sådane egne, som
var åbne for tilførsel fra siluriske egne med kalkstene og
lerskifer, hvilke blev knuste og opslidte i istiden. Det førtes
sommoræne-mudderned med alt fra isbræerne udstrømmende
vand, og det sank tilbunds og dannede lag der, hvor våndet
kom til ro altså navnlig under det gamle havdække.
Med leret måtte også levninger af havsdyr begraves.
På visse steder under det samme havsdække sammenskylledes
langs de gamle kyster masser af muslingernes og kuvunger
nes skaller til hele banker. De findes på begge sider af
Kristianiafjorden dels nær ved nuværende kyst, dels langt fra
den i forskjellige høider 530, 460 eller 400 fod over havet.
Dette er „skjælsandet" på østsiden af Kristianiafjorden i de
høiere liggende, ældre skjælbanker. Havsdyrene er i dem
(eiter Sars) mere eller mindre tydeligt arktiske, pag. 146.
Nogle sådane er omtalte i det foregående såsom natika klausa fig.
224, troibn klatratus fig. 228, pekten islandikus fig. 238.
Yngrelerlag, sandlag og skjælbanker. Efter istiden fulgte,
medens havet trak sig tilbage det vil sige, medens land
jorden steg lignende atleininger. Vasdragene vedblev at
udføre mudder, om ikke så rigeligt, og dernæst skylledes
sand ned igjennem dem og helt ud til havkanten. Også i
denne tid begroves muslingskal ikke alene i mudder og sand
på havbunden, men de skylledes også på visse steder sam
men ved kysterne i hele banker. Disse findes ide nævnte
o. ti. strækninger i forskjellige høider 150, 120 og 50 fod
over havet. 1 dette yngre ler og i disse yngre lavere lig
gende skjælbanker er ligeledes påvist rigelige levninger af
havsdyr, men alle tilhøre de (efter Sars) den boreale region,
som endnu hersker omkring det vestenfjeldske og sønden
fjeldske Norges kyst. Således støttes de udsagn om istiden,
der hentes fra fjeldlæren, af dem, der hentes fra dyrlæren.
Nogle svage saltkilder, der udvælder fra disse marine lerlag,
minder om lerets oprindelse (Enger og Dysterud i Romeriget,
Hafslund ved Sarpen).
Også nogle af disse yngre skjæl er før omtalt såsom cyprina islan
dika fig. 242, tellina proxima fig. 243, saxikava fig. 244; bukcinum un
datum fig. 2^3.
Kjerulf . Stenriget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 21:49:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/stenriget/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free