- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
272

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260
Indlandets dannelser.
Den større del af landet lå over, überørt af det gaule
havdække og på denne større strækning arbeidede føist
landisen, dernæst gjennem alle vasdrag de rindende van le
og overalt alle jævnlæggende processer (pag. 100). lkke aleie
vasdragene er derfor tildels fyldte, men også fjeldmarken )g
fjeldsiden er dækket med dannelser som med en hud.
\ i linder her ingen havslevninger. Kun fra søer og myr
strækninger haves også her skjælsand, men dette indeholder
kun ferskvands-skjæl og sneglehuse. Og ovenpå dem lindes
igjen torv og myrjord. Exempel: Hadeland, Ringeriget, Toten,
Østerdalen.
Alligevel er det gjørligt også her at adskille dannelser
fra istiden og dannelser fra flomtiden o: fra afsmeltningen.
De første er moræner og jøkelgrus, som også her ligger op
efter dalene, samt knust og omstrøet berg som aur, fuld af
skursten og vandreblokke liggende ofte over store fiader
på fjeldmarkerne. De sidste er vasdragenes fyldninger med
sand og grus, undertiden også med ler. Thi de første danne
uordentligt ophobede masser, de sidste er afsatte i lag.
Man kan sige: vasdragenes fyldninger er i det hele tåget
mest sand ovenfor det gamle havdækkes grændse. Fjeld
markens og dalsidernes jordbund vexler derimod væsentligst
med det oprindelige bergslag. Og i de lavere egne under
det gauile havdække hænger jordbundens natur af de der i
forskjellige høider udbredte lerlag og sandlag. Nøiere her
at opnævne jordbundens forskjelligheder vilde ikke nytte uden
at henvende blikket på bestemte egne og jordbunds-karter.
Kun et forhold skal endnu omhandles det er vasdragenes trin.
Når vi følger et større vasdrag opefter fra havet af og ind mod fjeldene,
da kommer vi gjerne til et trin, hvor de gamle havdannelser slutte og
hvor indlands-dannelserne begynde, eller med andre ord: vi overskride
det marine felt og vandre ind på det supramarine. Dette trin ender udåd
med en skråning (omkring 30°), men fortsætter indad med en slette.
Forsåvidt trinene forholde sig således, kalder vi dem terrasser. Der
findes i mange, ja i de fleste dale i Norge flere åbent liggende terrasser
også nedenfor hint trin, hvor hav-dannelserne slutte. Disse terrasser
vidner tydeligt om flere, forskjellige gamle havstande, eller med andre
ord: at Norges opstigning ikke har foregået jævnt, men i flere ryk.
(Se om vasdragenes trin 4de tillægshefte til Folkevennen, 1868). Længer
op etsteds kommer et nyt trin, enten veden indsnævring af dalvæggene,
således at de møde hverandre med klippe pa begge sider, eller ved en
moræne, en grusvold, som sperrer dalen, og bagenfor denne ligger on
sandlagt eller sjelden lerlagt dalbund et trin høiere. Og således bliver
det ved til dalenes øverste.
Da indlands-isen opløstes, forblev i længere tid en tilstand med
isfyldte enkelte dale. JBræerne trak sig imidlertid tilbage høiere og
høiere ind mod landet, og hvor de i nogen længere tid stod stille, lagde
de moræner efter sig. Disse blev altså til dæmninger over vasdraget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free