Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
hastigt mod havet. For enden affjordenes inderste grene møder gjerne
strax en terrasse, ofte kun en vold med skursten og* blokke* Dette er
da morænen fra istiden. Indenfor den findes ofte et lidet vand ien
lukket kum, som er halv fyldt med grus- og sandlag. Slige småvand i
nogen høide over havet sees i Fortun, Årdal og Aurland i Sogn, og i
Hardanger: Gravens vand, Øifjord vand, Sandver vaud. Stiger vi opad
dalen, møder atter en høiere terrasse og således videre indtil den sidste
terrasse, som mærker den høieste gamle havstand. Denne syner sig
atter som en sandmo, brat skaret ud mod havsiden, men strækkende
sig flad indover mod Landet.
I Lærdal ligger den øverste terrasse under Lysneportalen (se fig.
322) henimod 500’, i Sogndal over 430’, i Vik omtrent 400’.
Det nordenfjeldske
består i Trondhjems stift af flere større hovedstykker, nemlig
af vestranden, hvortil slutter sig som en fortsættelse af Ber
gens stift grundfjeldet i Romsdalen, som kunde kaldes Roms
dalsgneisen, videre af konglomerat og sandsten-rækken, hvil
ken også mindre sammenhængende optræder i Bergens stift,
samt endelig af det trondhjemske skiferfelt.
Romsdals-gneisen. Således kunde grundfjeldet nævnes
n. for Dovre i Romsdals Amt. Dette stykke grundfjeld,
hvortil også det egentlige Dovres fortsættelse mod s.v. hører,
strækker sig fra Lessø og Våge ud gjennem Romsdals Amt.
Det er Norges mægtigste og umiskjendeligste gneis, som her
optræder. Når man følger de dybe indsnit ved dale og fjorde,
sees allerhyppigst grå gneis aiieiet i lag, som indtager en i
det store svævende stilling. Nede i disse dybe indsnit er
man også seiv egentlig i det indre eller i dybet af grund
fjeldet.
Et system af sprækker ligeløbende med kysten og andre lodret
derimod "skjærer gjennem Romsdalsgneisen. Disse sprækker er yderst
ude fjorde, men fjordene er fortsat i dale og eid. Trondhjemsled,
Vinjefjord, Romsdalsfjord, Storfjord er ligeløbende med kysten og vest
randen, derimod Sundals, Surendals, Gryten, Sunelven, Hjørend og
Volden-fjord er tværsprækker. Dette hele system ender ved Stat, thi
syd om Stat begynder de v.—ø. løbende sprækker. Fjeldet er afdelt
ved disse og mange andre sprækker til utallige sætstykker, som, kun
når de tænkes sammentrykkede, danner et platå. Også her er landet
ikke et skråplan med høieste kant mod havet, men den høieste kant
syner sig først et stykke indenfor i Dovres brede ryg, og yderst ude
kommer den meget lavere vestrand.
I Romsdalsgneisen optræder på nogle steder olivinsten
i mindre kupper (Vanelven, Volden, Sunelven). Den synes
at forholde sig som en gammel eruptiv. Mindre tydelig er
en anden ganske udmærket bergarts forhold, eldogit (pag. 75).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
