Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
I syd ligger dette samlede skiferfelt over Rundans kvarts
fjeld som vi har henført foreløbigt til sparagmit-etagei I
?vLigS?r °Ver Kfelen,B kvartsfJ eld og læuger n., som det
synes lige over grundrjeldet i Sverige på rigsgrændsen. I
vest ligger Guldalens skifere ialfald over konglomerat- og
sandsten-rækken. 6
Silurisk kalksten.
Langs Snasen vand strækker sig et mægtigt mest som
marmor optrædende kalkdrag, omkring 900 fod mægtigt, og
mdtagende den øverste plads i lagrækken. I Skrutvold under
Forbord fje d nndes kalksten legende over Stjør- og Vær
da ens konglomerat Og i Meldalen ved Ørkla nndes mægtig
kalksten med lossiler, ihvorvel tildels i næsten ukjendelii
tilstand Her er påvist kjædekorallen (fig. 270), bægerkoral
ler, andre koraller som favosites, enkrinitstilke, maklurea.
Også fra nogle andre punkter kjendes enkrinitstilke i kalk
stenen.
Med disse oversiluriske kalkstene synes den hele store
trondhjemske lagrække at slutte.
Yngre eruptiver samt ertser i Trondhjems stift.
o Hyllingens, Melshognas og Rutens gabbro og grønstene
(påvist at J. Hørbye) slutter sig v. for Kjølen og strygende
s.n. som en sidelinie til Kjølen. Gange af granit omsværme
grændserne.
Opdals granitfelt og Gien’s granittinde slutter sig til
Dovre som dennes sidste eruptiver mod øst. Hvid granit i
mægtige svævende gange er tleresteds hyppige i de trond
hjemske skifere.
Et tog af grønsten og gabbro sætter fra Romsdalssiden
over Ørklas og Gulas nedre løb til Vasfjeld s. for Trond
hjem. Også n. for Selbo sø findes et mindre grønstentog
(&. Hauan). Disse slutte sig samlede til vestrandens retning.
Endelig bryder også syenit og grønsten gjennem konglo
meratrækken på Hitteren og Smølen
Før er nævnt hvorledes ertser slutter sig på en eller
anden måde til eruptiverne. Også nordenfjelds er herpå
tydelige exempler.
Røros og Merakers grubefelt afgrændses ved Kjølens
granit i ø., ved Feragsfjeldenes serpentin i s., ved Øiungens
grønstene Eidets granit, Hyllingens og Melshognas gabbro
i v. Indenfor disse endog i geografisk henseende stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
