Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
fremtrædende mærkelinier ligger de fleste gruber, udenfor
nær eruptiverne ligger nogle gruber.
Ørkedalens ældre og yngre gruber (kobber- og svovl
raalm) slutter sig om grønsten-toget Smølens og Averøens
gruber ordner sig hine mellem syenitpartier, disse langs
vestrandens granitdrag. Ytterøens grube ligger i Trond
hjemsfjordens spaltelinie, der løber som vestranden. Foldals
gruber ligger på en sidelinie til Dovre.
Men også her gjælder det, at ingen beskrivelse vil kunne
erstatte det overblik og den veiledning, som geologiske kar
ter giver.
Terrasser, dalfyldning, lersletter.
Romsdalen, Sunddalen og Surendalen viser som næsten alle norden
fjeldske dale de før nævnte trin i dalfyldningen. Nederst i dalen mange
og iøinefaldende trin, dernæst etsteds den sidste terrasse, somermærket
eiter den høieste gamle havstand, og høiere op ingen terrasser, kun en
uregelmæssig dalfyldning eller en i klippen sprengf rende.
Den åbent liggende terrasse er overalt vasdragets og havets for
enede arbeide. Vasdraget slæbte sten, grus, sand og lerslam ned, og
under bavets flade bredtes dette materiale ud. Det trondhjemske skifer
felts mange lerskifere og kalksten gav ved ituslidning massen til de
store lersletter i Ørkedalens, Guldalens, Stjørdalens og Værdalens nedre
løb samt i Trondhjems omegn, bvor flere vasdrag tidligere modtes.
Den engang høiere havstand tillod, at det ofte kalkholdige ler og der
efter sandudskylningen lagdes op til sådane høie lermæler og sandmoer,
som nu efter forandringen mærker disse egne så påtageligt.
Den høieste terrasse ligger i Romsdal og Surendal henved 500’, i
Sunddalen over 500’, i Ørkedalen, Guldalen, Værdalen, Vukudalen om
kring 600 fod o h.
Nedenfor det høieste trin findes marine skjæl hist og her i ler- og
sandlagene, men også hele skjælbanker og som det synes atter i 2 for
skjellige høider. I harde mergelknoller i leret fandt Sars arktiske skjæl
og fiskeskeletter.
Store masser af torv er nedlagt tilsidst mangesteds på slettelandene;
Heimdalsmyren ved Trondhjem er et sidestykke til Jederens og Listers
torvmyrer i det søndenfjeldske.
Analyser af torv, beregnet på askefri og (ved -f 100° C tørret)
vandfri masse. Askemængden særskilt: sammenlign kullene pag. 86.
vandlri masse. Askemængden særskilt: sammenhgn kullene pag. ob.
C H oog N aske.
såkaldet stentorv, Lister .... . . . 59.9 5.8 | 34.3 < W
æltet torv, Jederen, Næsheim . . . . - 58.2 42 37.6 | 8.2
formtorv, Heimdalsmyren . 56.4 60 37.6 3.9
T~- . " 54.7 6.2 39.1 6.9
presset torv, Heimdalsmyren 54 g g 4 l2
maskintorv, Heimdal ". . T 54.0 6.1 39.9 |j 3.1
maskintorv7 Stavanger 53.8 5.8 40.4 112
spadetorv, Sjetnemyren 53.6 5.9 40.5 3.5
såkaldet stentorv, Heskestad" . T~T. . ." 53.5 6.0 40.5 1 1.9~
C H 0 og N aske.
såkaldet stentorv, Lister ....... | 59.9 j 5.8 i 34.3 fl 2.8
æltet torv, Jederen, Næsheim
formtorv, Heimdalsmyren .
maskintorv, Heimdal . . .
raaskintorv, Stavanger . .
spadetorv, Sjetnemyren . .
såkaldet stentorv, Heskestad
40.4 112
"53.6 5.9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
