Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Åreskutan og Tännforsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ivrigt beskæftiget med Jagt og Fiskeri, Moderen med Døtre og
Nevø paa en 5 Dages Fjældtur, hvofra de nu vendte hjem.
Jeg skulde samme Vej til Tännforsen og fik Lov til at
følge med. Vejen gik langs Dufed- eller Åreelven, hvor man
saa ved Broen gaar lige frem, medens Vejen över Broen fører
over Skalstugan til Levanger i Norge. Gjennem Skovegnen
naaedes Noredet, hvor jeg tog Afsked fra mit Selskab og skulde
opsøge mig Natteleje. Hos Bonden Lars Olsen var hele Huset
under Ombygning. Der ventedes 2 engelske Familier om en
kort Tid, men man lovede at skaffe mig Natteleje hos den
Mand, der skulde ro mig til Tännforsen.
Med en Pige som Vejviser kom jeg i den lyse Nat ned
til et lille Hus ved den brusende Elv og bankede paa. Inde
i Stuen, der baade var Dagligstue, Sovekammer og Køkken,
boede Bonden Bratt med sin brystsvage Hustru. Efter lidt
Parlamenteren: »vi tar annars ej mot främmad», lovede de
mig Natteleje, og efter en halv Times Forløb laa jeg som en
»Bisp i en Gaaserede» i et lille tomt Nabohus i en fortræffelig
Seng med fine Lagener med Mellemværk og dækket af et
Faareskindspels, paa Skindsiden beklædt med et nydeligt
hjemmevævet Stykke, hvis Mønster jeg, der er livligt interesseret
for den svenske Vævekunst, forsøgte at aftegne i min
Notitsbog, indtil Elvens Brusen og Jämtlands Drosler sang mig
i Søvn, der dybt inde i den vildene Skov, saa langt, saa langt
fra alle mine kjære.
Klokken var næppe 5 den næste Morgen, da Bratt bankede paa
Kammerdøren, og da jeg hurtigt var i Klæderne,
modtoges jeg i Bratts Stue af den dampende Kaffekjedel,
Bakken med Skorperne (Tvebakkerne) og Skaalen med Kandis,
og vare end Bønnerne ikke Gaméls Nr. l, saa smagte det
dog fortræffeligt, og jeg var glad over den venlige Modtagelse
hos de gæstfri Mennesker. Saa stoppede Bratt og jeg vore
»Snadder» og gik ned til Søbredden og skød Baaden i Vandet.
- Morgentaagen laa end nu över Søen, der udvider sig i en
Trekant mod Nord. En förunderlig Hvile og Fred i Naturen,
ved hvis store Hjerte vi rastløse Menneskeskabninger have saa
godt af ät hvile vort trætte Hoved og give vore Nerver og
Tanker Ro og Kraft til atter at tage fat paa vor rastløse
Færden. Baaden glider långsamt og stille fremad langs den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
