Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mit Tusculum, af Olaf Marx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Platernes og Posserncs Eje, senere i Danskerne Greve Revent*
lou og Michael Drewsen, Silkeborg Grundlaeggers Eje.
Ende-lig synes de at vaere havnet i de rette Heender efter mange Om*
skiftelser. Lsengst ude i Nord taber Nsesset sig i skovklaodte
Smaaöer (paa en af disse er en stor Bög) og tilsidst i
Skjaer-gaarde langt ud.
Kun faa komme til denne lille Verden for sig selv, som
ikke have sserligt jErinde der og det haender ikke ofte. Ingen
Fierdsel er her. Alt gaar forbi og videre, der hvor Nsesset
begynder og hvor Bjergene synes at spaerre Adgangen. Her er
PrsBsten överste Autoritet, Degnen alles Faktotum, man lever
og dör uden Lsege och Lensmand, der bor milevidt herfra —
og her er Fred, Ro og Stilhed mellem de vseldige Skove, der
er Gjaestfrihed og Hjertelighed i de mange Hjem, hvorfra den
jagende, rastlöse Higen ude i den store Verden er banlyst. Her
lever man for og med hinanden og höjner Hjemmet. — Jeg
har kjendt mange fra disse Hjem, mange, hvem Slaegt* og
Venskabsbaand oftere före herud, og for dem og os alle er denne
lille Plet paa Sveriges Kort ligesom noget sserligt for sig, noget,
til hvis Bedömmelse en anden Maalestok bör anvendes, noget,
hvorom Mindet plejes med sser Forkjserlighed.
Lad mig en solrig Morgen gaa gjennem den grön ne
Klövermark, medens Duggens tunge Draaber böje de röde
Blom-sterhoveder og de graa »Brudeslör« dsekke dem og ind i den
bakkede Naaleskov, hvor Egernet og den grönne Spsette hoppe
i Traeeme, hvor Bunden, glat af de brune Naale, dsekkes af
Tyttebaerris, hvor den dejiige Linnea borealis tusinde fine
Klokke-blomster sno sig i Ranker over Trsestubbene og den graae
Rensdyrlav.
Der staar den gamle Gran med de underste Grene
ned-tyngede af graa Lav og Mos som et Skjseg og Bkygger over sin
gamle Naboes Grav, som daekkes af det bregneagtige Mos og
Jomfruhaar og hvad de alle hedde i alle det Grönnes
Farve-nyancer.
Jeg lsegger mig ved Söen paa den anden Side af
Skoven paa Klippen, der kold og nögen spejler sig i Venern og
lader öjet fölge Breddens lunefulde Bugtninger mod Syd og Nord.
Ingen Lyd forstyrrer Naturens Fred, kun Urhanens Spil
og Droslens Trille saette Musik til vore Tanker og dysse alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
