Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
O. MAKX.
velser erstattes af mig og min Pen. Altsaa: En avant, Reveillen
lyder:
For tredie Gang aabnede Jämtlands dejlige Fjeldverden
sig for mit længselsfulde Blik, da jeg en Nat i Juli vækkedes
ved Bräcke af en Kammerat, der havde været paa Yisit hos
Midnatssolen i Gellivare og skulde træffe mig her. Med mere
Hensyn til Ojeblikkets Lyst end til den kommende Dags
An-strængelser, blev jeg Natten igjennem ude paa Platformen og
nöd Synet af Storsjön, Nælden og alt det andet, der i sagte
crescendo forbereder Sindet paa det storslagne længere
vester-og nordud.
I Åre skulde jeg blot tage bror Wettergben på Sengen,
trykke hans Haand, drikke en Kop Kaffe og saa op paa
Skutan.
Vi travede da frejdigt opad, stadig seende os tilbage og
ned over Egnen, over Årebygden, der for hver Gang jeg ser
den bebygges tættere og tættere, og opad med bange Hjerter
mod Skutans Top, hvor vi saa inderligt gjerna vilde »adspicere
lucem coelestem», som der staar over Ornen paa Kjøbenhavns
Universitet, men saa kun Taage og Intet. Skulde Dagen bringe
os et uforgjængeligt Minde om et Rundmaleri, jeg ofte havde
udmalet for lyttende Landsmænd, eller skulde Skutan
prostituere mig for min Rejsefælle. Lad mig tilstaa det strax. Den
gjorde det grundigt, og som dyngvaade Taagefigurer kom vi
til Toppen og var nær ved at löbe den lille Turisthytte
omkuld, for vi saa den. Naa! man maa tage en Situation som
•den kommer, ellers er man ingen ægte Turist. Vi tröstede os,
da vi opdagede de indre Herligheder: et Kogeapparat, Kopper
og en Spand, og ved Hjælp af vore Randsler og den samlet
Sne svælgede vi i Nydelsen af Skinke, Leverpostej, Smörrebröd
og dampende Chokolade.
Det kneb i Taagen at finde den förste Stok paa Vejen
ned til Huså, men det gik, og ad en elendig Vej over Stene,
emellan fodhöjt Pilekrat, naaede vi den sidste Stok, vi kunde
finde paa et Höjdeplateau, hvor vi formodede Kobbergruberne
burde være. Længe gik vi og sögte videre, da endelig Taagen
lettede og viste os de gamle Huse en Kilometer tilvenstre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
