- Project Runeberg -  Svenska Turistföreningens årsskrift / 1905 /
130

(1886-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Episoder fra Vinterlivet i Lapmarken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ilden med Snædden i Munden. Da den uheldige
Rentæmmer naadde op til os, anstrængt og badet i
Sved, blev han hilst af en saa hjærtelig Latter,
at han selv maatte lee med. Han havde ganske vist
lige være udsat baade for at brække Benene og for
at blifve stanget ihjæl af den rasende Tyr, men
det er dagligdags Sager, som man ikke ofrer nogen
Höjtidelighed heroppe. –

*



II.

– Aftenen spiller den störste Rolle i Kaatelivet;
en Times Tid för man lægger sig til at sove, falder
Hovedmaaltidet: det kogte Reneköd, og Aftenkaffen
plejer i Regelen at forene Kaatelaget hos den ene
eller den andre. – Har man noget at tale om, bliver
man liggende en god Stund ved den brændende Ild –
smaasnakkende og fortællende lige til Sövnen driver
hver til sit. –

– Vi havde som sædvanligt overfyldt vore Maver
med det delikateste Renköd og slubrede nu den
fedtglinsende Lapkaffe i os. Piberne kom frem, og
min Ven Ole Jonsson Swonni satte sig till Rette i en
Dynge Renskind: han havde lovet at fortælle om en
Ulvejagt fra sine unge Dage. –

Du maa ikke tro, sagde han saa, henvendt til mig, at
vi altid driver Livet saa mageligt hen som nu. Du ser,
at vi næsten alle er skrabede og stygge i Ansigtet;
det er Frost, som har bidt sig fast i Huden, det er
Snestorme, som har pisket alle disse Rynker ind. Naar
de rigtige Vinterorkaner falder over os, maa vi slaas
med dem, lige op i deres tudende Fjæs. Ingen Steder
har vi at gemme os, og den finder os overalt. Kaaterne
löftes i Vejret, Kastevinde fra Træerne slaar ned
gennem Röghullet og holder Baalosen inne, saa at
vi er ved at kvæles; Snefoget strömmer ind fra alle
Sider og slukker tilsidst Ilden, og der sidder vi –
midt i Uvejret – i Kuldehvirvlen, i Sne op til Knæene
med Kone og Smaabörn – men det var jo Ulvejagten! –
den foregik den Sags Skyld ogsaa i Snestorm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 21:55:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/stf/1905/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free