Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Episoder fra Vinterlivet i Lapmarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nila gav et vildt Raab fra sig, saa Ekko rystede; og
oppe fra Fjældet skingrede et langt, stygt Hyl –
Vi havde vundet Bæstet ind; det hoppede af Sted i
lange, sære Spring, og da Sneen ikke var synderlig
dyb, sköd det en ganske god Fart; men vi kom nærmere
og nærmere ned – og snart kunde man se den lange,
vide Tunge, som daskede ud af Flaben. –
Det var Morgen nu, fuldstændig Dagslys, Maanen og
Stjernerne var borte. –
»Blod for Solen staar op!» – raabte Nila; jeg nikkede
og vi fordoblede Farten.
Nilas Haar flagrede vidt ud i Luften; det var oventil
hvidt som Sneen af Rimfrost; i Nakke og Tindingen
hang Istapper af frossen Sved. Huen havde han tabt, og
Barmklædet var gleet bort. Hans bare Krop skinnede
frem gennem den tynde Inderkofte; men han mærkede
ingenting – stirrede bare paa Ulven, der hoppede
gennem Sneen nogle hundrede Alen fra os. –
– Det var pludseligt ligesom et Ryk i Skoven, og vi
hörte bagved os et Sus, der voksede sig vildere og
vildere som et Kaos Brusen, – det gav sig til at ryge
oppe paa Fjældtoppene og et fygende Uvejr bröd lös
over os. – Men vi havde Stormen med os. Vindstöd og
Sneskyr kom hvinende efter os – og strög ind over
vore dampende Legemer, saa Inderkofterne frös fast
til Is. Ulven blev sammetider helt borta fra os,
men vi fulgte den paa dens hæse, luftesnappende
Prusten. Da vi kom lidt i Læ for Snefoget, kunde vi
se, at den skælvede over hele Kroppen af Dödsangst
og Udmattelse; dens Tunge hvidlede hen over Sneen som
en Brand og Aanden stod den ud af Flaben som Skyn;
den havde bidt sig i Tungen, og store Blodsdraaber
faldt sydende i dens Spor. –
Nede paa en Slette, hvor det meste af den blöde Sne
var bortblæst, syntes den med et at vinde fra os. Den
snappede efter Vejret, och fyldte sit brændende Gab
med Sne.
Fraade og Blodsavl stod om Snuden paa den, og dens
Aandedrag löd som en sydende Gurglen. Vinden slog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
