- Project Runeberg -  Svenska Turistföreningens årsskrift / 1905 /
134

(1886-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Episoder fra Vinterlivet i Lapmarken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Haarene op paa den – og dens Svans vajede som et vindfyldt Sejl. –

Skönt jeg var et godt Stykke bagefter, kunde jeg
tydelig höre, at min Broder græd af Ophidselse;
han löb ikke længere paa sine Ski – han gled frem i
hidsige Sæt med en saadan Fart, at man knapt kunde
se, at han bevægede Benene. Snebölger kom flyvende
efter og svöbte sig om ham; det saa ud som om Vinden
havde löftet ham og förte ham gennem Luften.

Vi kom til en Bakke; – för jeg var midvejs oppe
var baade Nila og Ulven försvundne; da de igen
blev synlige for mig, var de næsten Side om Side;
Graaben snoede og bugtede sig som en ledlös Orm. – –
Saa endelig blev den siddende i en Snedrive – beredt
til at forsvare sit Liv; den aabnede Flaben – gned
Tænderne med Tungen og gav et kort, afsindigt Hyl
fra sig. –

Det var min förste Ulvejagt – og jeg syntes, at dette
her saa fælt ud. –

Nila svang Spydet over Hovedet, Ulven hvæste op imod
ham – dens Öjne brændte i Blodbegær – og Tænderne
klaprede i Munden. –

Men han gav den endnu ikke Dödsstödet. Först læste
han Forbandelse og Död over den, saaledes som vi har
for Skik, för vi slank den ned. –

Han stod endnu og skælde og skreg, da jeg naadde
op. Ulven sprang op for at kaste sig over ham, men
i samme nu skar Spydodden gennem luften. – Et kort,
brudt Vraal, Ulven faldt tungt tilbage i Sneen og
sprællede med Benene i Vejret.

Nila udstödte en hoverende Latter og vilde kaste
sig over den med sin Knif, men segnede udmattet og
bevidstlöst om i den blodflammende Sne.

I Stedet fik Bæstet min Langkniv i Bringen og vred
sig i sidste, skrattende Rallen. –

– Först næste Morgen kom vi hjem igen med Graaben
slæbende efter os; der blev stort Röre, for man
havde troet at vi var omkomne i Snestormen. –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 21:55:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/stf/1905/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free