- Project Runeberg -  Svenska Turistföreningens årsskrift / 1905 /
135

(1886-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Episoder fra Vinterlivet i Lapmarken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Nu tav Swonni og saa sig om mellem sine Tilhörere,
hans Öjne gnistrede ved Tanken om Jagtbedriften, og
hans lille Legeme svulmede af Kraft. Saa böjede han sig
frem, skænkede i en Kop Kaffe og fortsatte:

– Ser du – det var förste gang, at jeg var ude efter
Graaben og maaske derfor har jeg bevaret den Jagt saa
friskt i Mindet. – – Naa ja, – hva’ – – et Par Dögn
i en Snestorm, gennemfrosne i Töjet, uden Mad,
– ja, om det blot er vel overstaaet, saa regner vi
Fjældfolk det saamænd ikke en Gang for saa
meget, at vi gider prale af det – med mindre vi
har saadan en uerfaren Gast »dernede fra», som du! –
He-he-he! –

Og da Swonni oversatte sin Slutningsreplik paa
lappisk til sine Kammerater fik hele Forsamlingen
sig en hjærtelig Latter. –

Paa en Vinteraften som denne faar man Indtrykket af,
at disse saa ofte beklagede Fjældfolk er Jordens
lykkeligste Börn. – De elsker deres frie Liv – og
vil ju ikke selv vedkende sig Savn og Strabadser af
nogen Art, og ler jo bare af det, som vilde bryde os
andre i Sönder. –

*



III.

– Nede fra Skovbrynet kunde man se tværs gennem
Teltets Dug, og havde for sig hele Kaateidyllen –
baade indvendigt og udvendigt. Man saa det store
knittrende Baal og skimtede de glade, vejrbidte
Mennesker, som kransede det; man hörte Mændenes
rolige, veltilfredse Latter, Pigernes fnisende Sladren
og Börnenes joikende Sang. – Der strömmede ud, deroppe
fra, en velsignet Overflod af godt Humör og hyggeligt
Velvære; – nu lo de igen deroppe og Munterheden
accompagneredes af Koppeklirren – de havde, min Tro,
sat en frisk Kedel Kaffe over Ilden igen; – – ja,
Livet skulde nydes! – –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 21:55:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/stf/1905/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free