Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Saa skiltes de efter en Times ligegyldige
Konversation udenfor Hotellets straalende oplyste Port.
Deres Øjne modtes igen; der kom en Angst
over hende; han glider hort fra mig; igen en
Episode soin de hundrede andre, altid Episoder.
Men det var hende umuligt at bede ham
komme igen, umuligt at komme ét eneste Skridt
ud over det, der én Gang ubønhørlig var
fastsat som Grænse for det passende. København
var over hende, hun var Kammerherreinde
Barnekows Datter.
Inde i Vestibulen vendte hun sig om, hun
kunde tydelig skimte ham gennem Dørens
Glasrude: hun stod endnu paa samme Plet og
syntes at betænke sig. Hun følte en Mathed, en
Tomhed, der overvældede hende som en graa
Taage.
«Ernst,- hviskede hun næsten uhørligt, kan
du ikke —.»
Men han hørte ikke. Orkestrets Larm og
de elektriske Klokkers Kimen slog sammen om
dem, og de gik hurtigt op.
Kammerherreindens Nerver levede
fuldstændig op igen; hun havde været to Gange i la
Morgue for at stramme dem op. Hun stjal sig
til det i Mørkningen og kom betaget og forfrisket
hjem, fyldt af en behagelig Gru, der kildrede i
Haarrødderne; Bazarbrandens Tomt var ogsaa
virkningsfuld, men ikke i den Grad, skønt hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
