Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
bejdstimerne lagde Bøgerne tilside, det stilfærdige
Lune der var over dem, et aandfuldt, lidt
forsagt Humør, med dæmpede Stemmer og diskret
Latter. Der var ingen, der kunde le saa kønt
som Harriet. Adda var ikke langt fra at føie
sig selv som lidt af en Parvenu, og alligevel
følte hun sig ofte overlegen, klogere, mere
erfaren og med langt rigere Synsvidder. Hun
følte sig baade tiltrukken og frastødt af dette
Hjem.
Herluf der gled saa stille fra Eksamen til
Eksamen, og Harriet med sit taalmodige
Artiums-slid. Adda laante Bøger af dem, og lange
Eftermiddage sad de tre inde i Herlufs tilrøgede
Værelse og drøftede de højeste Materier. Hun
mærkede tydeligt, at det var hans Glæde at
bibringe hende Kundskaber, og det morede hende
at sidde i denne umagelige grønne Empiresofa
og lade rigtig naiv.
Professorinden, der havde været gift med en
Mand, hvem megen Lærdom havde gjort rasende,
var en lille stilfærdig Dame, tæt indsvøbt i Sjal.
Hun saa ud, som frygtede hun bestandig for at
forstyrre og kom meget sjældent ind paa sin
Søns Værelse.
Saa var det, at Harriet pludselig begyndte
at skrante den Vinter, hun blev træt over
Bøgerne og sygnede. Adda kom oftere i den Tid;
midt mellem Baller, Theatre og Koncerter blev
det irgenske Hjem mere og mere hendes egent-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
