Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Bal; hun turde ikke længere tænke til Bunds i
sig selv, for der var ikke noget dernede, alt var
tomt, træt og intetsigende; kun en rodfæstet
Foragt for alle de andre, der slog sig tiltaals og
levede videre i denne larmende Tomhed. Det
var med et ufrivilligt Suk, at hun maatte
indrømme for sig selv, at det var Irgens og hans
Hjem, der havde lært hende den beske Kunst
— at foragte. Igennem ham havde hun faaet
Øjnene op for hele dette afsjælede Societet, og
det var dog alletider en fattig Trøst, det at
erkende sin egen Tomhed. Det var blot ikke
Irgens, der egnede sig til at udfylde den, skønt
hun vilde føie sig skuffet, hvis han pludselig
helt gav Slip paa hende og ignorerede hende.
Hun var ikke af dem, der slog sig til Ro med
én Fugl i Haanden, naar der maaske sad ti paa
Illusionernes Slotstag.
Hvor hun kendte alle de Methoder, alle de
Kneb og Bagtanker, hvormed der svindledes
derhjemme i den store Kærligheds Navn. Denne
skønne Guddom med det gaadefulde indadvendte
Smil og de sænkede Øjenlaag. Det havde været
hendes Studium, hele Dyrkelsen omkring den
eftergjorte Papmachéfigur med de sentimentale
Vinger paa Byggen. Der stod i Regelen en
Guldkalv bagved Figuren, og Dyrkelsen
begyndte i Regelen i sekstenaars Alderen, Luften
modnede tidligt, fordi den var ophedet af de
ældres Virakskyer. Der var først de velhavende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
