Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Under al dette fugtiggrønne Marmor laa hele
denne Hærskare af blodigrøde Hjærter, Hjærter
der havde stormet af Lidenskab, rast af
Lidenskab, for Hæderen, for Ryet, bestandig for
Berømmelsen, der næsten nu var glemt. Han var
greben af Gravenes Svimmelhed og følte sig
træt og modløs, det var første Gang, at han
følte sig ude af Stand til at forgylde Tilværelsen
op for hende.
«Chopin,» spurgte hun, «fortæl mig. Hr.
Holten — hvad véd De?»
Han saa utaalmodigt bedende over paa hende,
som bad han sig fritaget.
De udmattede sig i Konversation,
forflygtigede sig selv, og nu var der endelig kommen
et Øjeblik, hvor de var helt alene med
hinanden, maaske for sidste Gang, et Øjeblik hvor
Tavsheden omkring dem havde haft en
besynderlig Veltalenhed.
«Chopin, Frøken, var det ikke ham med
George Sand?»
Hun lo over Forklaringen og den lidt
irriterede Tone.
«De har maaske noget imod denne berømte
Forbindelse?»
Han kunde ikke lide hendes Drilleri og tav
længe, tvivlraadig, usikker, for hvert et Øjeblik
der gik tabt, gled hun længere og længere bort
fra ham.
Hvorfor kunde hun ikke komme ham i Møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
