Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
des Nærhed som en blød Varmestrøm gennem
hele sit Legeme; de var ganske alene i Salen;
Stilheden dyb: han hørte hendes hurtige
Aandedræt. mærkede hendes Aande.
I dette tyste henaandede Sekund hvori hun
nærmede sig ham i stum Sympati, mærkede
han, hvor højt hun elskede ham.
«Frøken Barnekow,» hviskede han hurtigt
og greb efter hendes Haand, «de Tegninger, De
taler om — var ikke mine egne, jeg havde
laant dem — hvis det var dumt af inig — og
letsindigt — saa maa De se om De kan
tilgive mig — det var fordi — kan De tilgive
mig -— jeg elskede Dem -— fordi jeg elskede
Dem — det er sandt.»
«De elskede mig —» hviskede hun i den
dybeste Overraskelse.
«Jeg skammede mig for at være helt
bankerot overfor Dem — netop overfor Dem — jeg
havde haft en vild Periode — og saa kom
denne dumme og taabelige Idé —» som i
Grunden ikke er min — mine Venner har ofte —.»
Hun saa paa ham med store, forfærdede
Øjne.
«Og det har De vovet.» Stemmen rystede
af Harme, hendes Læber fortrak sig — en
Indignation bølgede op i hende og flk Taarerne
frem; hun rystede og var ved at briste i Graad.
«Og det har De kunnet faa Dem til,» gentog
hun et Par Gange, med en Stemme, der vi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
