Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Lanterner, en Damper med lange Rækker af
oplyste Koøjne gled lydløst udefter, og der var
Sang langt ovre, Sang, der blev borte en Stund
og vendte tilbage, bråt.
Saa traf de hinanden, hun løb ham i Møde
og gav ham Haanden, fast.
Det var godt De kom, > sagde hun febrilsk,
«lad os gaa — lad os gaa langt ud—jeg
trænger saadan til frisk Luft — kom. lad os gaa —
helt ud paa Spidsen.»
Han takkede for Billetten, det var ligesom
for tre Aar siden, kunde hun huske de da løb
Tur omkring Søerne, og den Aften, da de blev
Uvenner over Brandes og da der sprang en
Mand over Dronning Louises Bro, og hun gjorde
Anskrig midt imellem en maabende Mængde.
De var frygtelig stolt over Deres Bedrift —
De var næsten ikke til at komme nær i den
Tid, bogstavelig talt ude over Dem selv.»
«Var jeg virkelig?» hun lo ved Erindringen,
og nu sidder Manden maaske i Tugthuset, hvor
det er dumt at redde Folk, der ikke vil reddes,
frygtelig dumt.»
«Aa, han er vel nok senere kommen paa bedre
Tanker,» spøgte han videre.
«Naar Folk vil til Bunds, saa lad dem have
Fornøjelsen.»
Stemmen skar som en Kniv.
Han blev stille, lyttede uforstaaende til denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
