Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
lukkede de skønne tunge Øjenlaag og saa
alvorlig ud.
Saa gik de langsomt ned ,mod Gurreslot,
mens Solen laa mørkegul i Engen.
De gik ind i Ruinen; Irgens havde
Tommestokken fremme og blev livlig.
Han kastede Frakken fra sig i en pludselig
Ungdommelighed og klatrede op.
Adda blev melankolsk uden at vide hvorfor,
hun havde Jacobsens Digte med i
Kaabelom-men og havde alligevel ikke Mod til at tage dem
frem. Irgens var ingen Volmer! Hun længtes efter
et rigt Øjeblik, der kunde flamme i
Erindringen som et rødt Ildglimt, noget voldsomt i Ord
og Favntag, der glødede ned over hende og slog
om hende med Purpurvinger, Begejstring,
Taarer og Flammer.
Han kom hen til hende efter at have
undersøgt det vestre Hjørnetaarn, han kyssede hende
og knappede Kaaben tæt sammen om hende,
kærligt.
«Fryser Du’?» spurgte han deltagende.
Hun rystede paa Hovedet.
«Hvad er det for en Bog, Du har? Maa
jeg se?»
Han halede Digtene frem og smilede næsten
umærkeligt.
Hun saa Smilet og følte sig krænket, tav
længe haardnakket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
