Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det søde Smil. Hun var alle Tiders og alle
Kunstnerdrømmes dejlige Kvinde, hendes Hage
havde Lucrezia Tornabuonis runde Fasthed,
hendes Skuldres bløde Fald var Simonetta
Ves-puccis, Giuliano dei Medicis solfarvede
Elskerinde, hendes Armes rolige Ynde var som
Pauline Borgheses paa Canovas Statue og hendes
fornemme Anstand var som en thorvaldsensk
Fyrstindes.
En Vintereftermiddag stod de ganske alene i
Frederiksborgs Riddersal. Solen gik ned rød
bag den snehvide Gribskov, Taarnets Klokker
klang grumme falskt, et Accompagnement til alle
disse daarlige Copier, som de havde set sig saa
inderlig trætte paa. Adda var bleg og mat, et
Copibillede som alle de andre rundt om paa
Væggene, maaske kun en Copi efter en anden
Copi, indenfor en Rammes fire snævre
Skranker, Aarenes Støv faldt langsomt ned over hende
som graa Dæmringsstøv, der var tilsidst hverken
Fryd eller Kval i hendes Sjæl, et Billede kun, et
uvirkeligt Fantom, mens Slottets Malmklokker
for hver eneste Time sang sine gruelig falske
Salmevers.
«Dagens Born maa ile,
Aftenrøden bringer Fred.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
