Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Døre og blev tankefulde over en gammel støvet
Lygte, der lyste mat og tungsindig som helt
inde i en anden Tid. De elskede disse stille
Buegange og den sværtede Ruin med Maanelys
i sine gabende Vinduer, de glemte Kulden og
Mørket, de diskuterede Enevælden og dens
Misgreb, og Adda var Kongehader og rød Socialist
for at faa Irgens i Ekstase paa det elskede
Danmarks Vegne.
Somme Eftermiddage saa de Vintersolen gaa
rød ned over den kulderygende By.
Alt, hvad der var af gammelt, irret Guld paa
de sortegrønne Taarne og Spir, helt over imod
Frelserkirkens Gyldensnoning, flammede frem i en
blegblaa, tidligstjærnet Himmel. De stod nede
paa Langebro og saa paa, hvorledes
Material-gaardenes mægtige, stejle Tage flammede rødt
over det grønne Vand, og Maagernes urolig
hvide Sværme, og denne gamle, sorte
Handelsby ved Havn og Kanal med Christian den
fjerdes Børslindorme, der laa ligesom og
ynglede og rugede over gammelt Guld.
De besøgte Frederiksberg med sin
vemodige Park og sit hvide Drømmeslot, de gik fra
Grav til Grav, en hel stum Verden af Skønhed
og Minder under den døde Romantiks
stjærne-vævede, violblaa Slør, og Kamma og Adam
og Sophia gik Haand i Haand som i en evig
Aftenrøde.
Den Aften flk Adda en Fornemmelse, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
