Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
han taget sig sammen, og det var hende, der
havde hjulpet ham dertil, han var lykkelig over at
hun havde beholdt Billedet og takkede for alt.
Hun brændte Brevet og græd, i Indignation
og Sympathi. Saa tog hun Kaaben paa og gik
ud, hun maatte gaa, gaa sig varm i denne
frostklare Vinterluft, hun kom langt udenfor Herlufs
Bydele, helt ud ved Gasværkshavnen, kunde
hun møde et rigtigt elendigt og usselt Menneske,
som hun kunde være god imod, en eller anden
himmelraabende, skrigende haandgribelig Nød,
som hun kunde lindre. Saa lik hun Øje paa
nogle pjaltede Koner, der var kommen i
Kollision med en bred rygget Kæmpe af en
Politibetjent. Hun gik derover, Konerne søgte
skyndsomt Lv hos hende, de havde tilladt sig den
Luksus at pille Kulstumper ved Lossepladserne,
de gav sig, klynkede og bad 0111 hendes
formildende Indlæg i Tyvesagen. Hun delte alle
sine Penge ud mellem dem, under en Strøm af
Velsignelser gik hun over til Betjenten, der
brugte Mund over saadanne fine Damer, der
vilde blære sig.
«Hvor kan Dé nænne at gøre disse Stakler
noget ondt» spurgte hun indigneret.
«Frøkenen skulde ikke befatte sig med at
række Haand til den Slags» svarede Kæmpen
brysk. "De gør Skade, siger jeg Dem, og ondt
værre, de Kællinger sku’ noteres og ikke stikkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
