Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Hun vidste, hvorledes Rygterne gik, hvor
elskeligt man udlagde, — men i Aften vilde hun
hovere, se dem roligt lige ind i Øjnene — smilende.
Strøget myldrede sort med Mennesker i det
kolde elektriske Lys. Hun hilste paa Bekendte
og skyndte sig videre. Der var noget muntert
hastende over alle disse Mennesker, Vognene
klappede forbi paa Asfalten, hun gik lige midt
ad Gaden, med Medicikraven slaaet op omkring
Nakken, lidt urolig over at saa mange kendte
og hilste. Pludselig kom der en Uro over hende,
en Angest, og hun var et Øjeblik tvivlraadig, om
det ikke var bedre at vende om, det var næsten,
som om hele Kredsen havde sat hverandre Stævne
i Dag, Premierløjtnant Holm, Kammerjunker
Barner, alle de forsmaaede skød frem foran
hende, hilste, og iagttog hende skarpt og køligt,
idet de gled forbi. Saa vendte hun om. Uden
for Trydes oplyste Vinduer blev hun staaende
for at se paa Bøcklins «Todesinsel»; en
Omnibus larmede forbi, Menneskebølgen blev tvunget
over imod Fortovet og lagde sig som en Mur
tæt omkring hende.
Hun havde en Fornemmelse af, at der stod
en lige ved Siden og betragtede hende, en Herre
der stod lige op ad hende og gjorde hende ufri
og urolig, hun blev underlig varm i den højre
Skulder, og Øret begyndte at gløde ubehageligt
under Sløret.
Hun sagde til sig selv med den sikreste Tyde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
