Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
til, og vilde ikke nærmere ind paa Forklaringer
og begynde at ribbe op forfra.
Kunde hun blot finde en Lejlighed til at
nævne Herluf Irgens, han vidste øjensynlig ikke
endnu noget om hendes Forlovelse.
«Jeg føler mig langt mere ene her i Byen end
i Paris,» sagde han pludseligt og saa hurtigt til
Siden.–«De véd maaske at mine Forældre
bor i Udlandet».
Hun havde saa svært ved at finde paa Svar
til alle disse direkte hentydende Bemærkninger,
hun syntes, at hun skyldte Irgens et vist
Forbehold i sin Aabenhjærtethed overfor ham, og
hver Gang bøjede hun stille af, undvigende.
Besøger De ikke Deres Onkel?» spurgte hun
lidt ængstet over hans Hentydninger til en
Invitation jeg kan huske, at De talte om en
Onkel, De havde her i Byen».
Han lo irriteret.
«Onkel Holten — jo naturligvis, men han
hører sandelig ikke til dem der slagter
Fedekalven, selv om den hjemvendte nok saa meget
betragtes som forloren.»
«Hr. Holten, er det nu ikke et lille Koketteri
af Dem, at De partout vil betragtes som en
forloren Søn, til syvende og sidst beror det dog
kun paa én selv, hvad man vil være og anses for.»
Han blev vred.
«Overfor denne Gentleman er jeg mig selv
meget godt bekendt».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
