Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
ham Farvel, hun maatte have en Time til at
klæde sig om i, inden Gæsterne kom.
Men hun kunde ikke skilles fra ham i
Misstemning, saa vidste hun, at hele Aftenen vilde
være ødelagt for hende.
De saa ikke længer hinandens Ansigter.
«Jeg kender mig selv og véd, at det eneste
jeg trænger til er en fast Haand — en fast Haand
der kan faa noget ud af mig».
Hans Stemme blev mere og mere usikker.
Hun gik hurtig til —- igen denne Urimelighed
som hun ikke kunde forsone sig med hos en
Mand. Hun vilde gærne hjælpe ham med alt,
alt hvad der stod i hendes Magt, intet hellere
ønskede hun, men han maatte blot ikke selv
bede om det. Hvorfor var Mennesker ikke stolte
overfor hinanden, de kom jo dog hinanden langt
nærmere gennem en Selvhævdelse end gennem
en Selvopgiven.
Men det der laa bag ved alle hans Klager
og som hun forstod, det hverken vilde eller
kunde hun blot saa meget som et Øjeblik lade
som om hun begreb.
«Hr. Holten, hvorfor er Deres Energi saa
ringe?»
«Fordi der er én, der gør den svag,
Frøken».
De gik op over Broen, der var Stjærnehimmel
i Aften.
«Jeg har noget, som jeg synes, det næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
