Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
«Aa — nu husker jeg, hvad det var — jeg vilde
spörge Dem — om De kendte en Doktor Irgens.
Herluf Irgens».
Han svarede ikke.
Hun spurgte igen.
Intet Svar.
De gik tavse, længe.
Pludselig stod de stille som ved en uudsagt
Beslutning.
Frøken Barnekow» hviskede han,
overvældet af Uro, «det kan De umulig have nænnet —
naar De vidste — naar De vidste -— at jeg —».
Hvad har jeg nænnet — hvad er det jeg
har vidst» spurgte hun forundret.
Hun blev angst over hans Stemme — han
gik lige op ad hende.
Der var ikke et Menneske paa den lange
Promenade — de stod stille henne ved Rækværket.
«Adda hviskede han.
Vil De følge mig tilbage.» Stemmen var
kold og klar.
Han greb hendes Haand, hæftigt.
Holten!»
«Adda, — De véd det. De har vidst det.»
Han blev ved med sin glødende Hvisken, helt
op imod hende.
Hun gentog hans Navn et Par Gange,
afværgende hans Lidenskab, saa kunde hun ikke faa
et Ord over sine Læber, han greb hende
voldsomt i sine Arme, pressede hende ind imod sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
