Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Køl, hun var en Smule angst for, at Ernst
skulde faa ham til et eller andet, der kunde
trække nedad, hun vilde saa nodig saare sin
egen Bror, og det var saa vanskeligt at faa sagt,
hvad hun vilde og hvad hun ønskede.
Ernst begreb, at Adda mente noget om
Fruentimmer og nikkede forstaaende og diplomatisk
med optrukne Øjenbryn.
Saa rejste de da, og Ernst tog selv en Svip med
til Hamburg for at recreere sig paa Jungfernstieg
i graameleret Spaserefrakke med vældige
Silkeopslag.
De gik udenom de store Byer, de søgte de
afsides Steder op, der endnu laa indenfor
Fortidens Tryllecirkel, Steder, hvor Tiden er faldet
i Søvn, tavse, støvede Byer under sorte Taarne,
indadvendte Slotte i Parker der laa og sygnede
af Ælde, altsammen tavst og øde under
Erindringens fjærne og stumme Himmel, fuld af
taagede Stjærner. De besøgte Kirker og
fyrstelige Gravkældre med lange Rækker af
spindel-vævsovertrukne Fløjelskister, de stavede lange
Inskriptioner igennem i afsides Kapeller,
undersøgte smulnende Faner og fik Bibliothekernes
mest gulnede og askefarvede Bøger frem.
I Celle blev de en Xat over; samme Aften, som
de kom, gik de straks op til Slottet for at se
Caroline Mathildes Værelser. Tomt — tomt —
de blev ved med at gaa omkring i denne
gabende Tomhed, hen over disse nøgne, uendelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
