Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Gulve, der sank sammen og skørnede, hverken
Møbler eller Malerier, kun rustne Spejle, og de
hørte deres egne Fodtrin fra Sal til Sal, og langt
forude den døve Kustode, der ringlede med sit
Nøgleknippe og snakkede højt med sig selv.
Professorinden var betaget af Intetheden og det
røde Aftenlys, der laa i alle Karine og gjorde
de høje Vinduer dobbelt støvede og hvidmelede.
Hun citerede en lille Strofe fra Hertz’
Hørsholm-digte og blev blegrød af sin egen blege Poesi.
Adda havde faaet et af Vinduerne op ud imod
den skumrende Park, Jorden under de gamle
Træer duftede Foraar op, men underlig
sygeligt, med svag. næppe mærkelig Grøde. Irgens
kom over til hende, lagde sin Arm omkring
hende, var kærlig, men distrait.
Hun kunde tydelig se paa ham, at Fortiden
havde animeret ham, og hun kom til at le, le
uden nogen bestemt Grund, maaske fordi han
vilde meddele og overføre noget af den Varme
og Ømhed, som hans Tanker og Drømme havde
fyldt ham med, denne bundne Varme, som hun
alligevel kun flk en Almisse af. naar han følte
sig selv altfor rig og altfor opfyldt. Var det
ikke det samme, som naar hun undertiden gav
sine Følelser Luft overfor ham, og hun med sig
selv vidste, at de ikke allesammen skyldtes ham,
men en anden, med hvem hendes Tanker og
Drømme syslede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
