Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
i
Hendes Naades Hjærte bankede hæftigt, da
hun lukkede Brevet til.
Der var en Uro over hende, en Forpinthed,
Brevet brændte i hendes Hænder, skulde hun
skrive det om, noget var fortiet, noget
omskrevet, omgaaende Sandheden, det var ikke ærligt
og ikke aabent, hvorfor fortiede hun egentlig, at
hun havde truffet sammen med ham hos
Schu-lins, hos Bornemanns, at hun havde talt med
ham flere Gange i Alliance française, var det af
Hensyn til Adda, eller fordi hun selv havde
noget at skjule. Men der var slet intet at lægge
Skjul paa, intet sagt, intet sket, og alligevel var
hun uærlig; denne Mand, som Adda i
Maaneder og Dage havde faaet hende til at beskæftige
sig med, i Tanker, i Stemninger, i Overvejelser,
ja i Drømme, denne Mand traadte nu pludselig
hende selv i Møde, var 0111 hende, var over
hende, kredsede i hendes Nærhed, krydsede
hendes Veje, maaske det kun var hendes egne
Indbildninger, en Slags Mani, men hun følte
sig som besat af ham, hendes Tanker hvirvlede
sig imod ham, en fuldstændig Besættelse, en
Slags Nervesvækkelse, der endelig 1111 indfandt
sig efter saa lange Tiders Spænding.
Hun havde beskæftiget sig altfor meget i den
sidste Tid med Addas Erotik, nu hævnede det
sig. Adda havde faaet hende til at interessere
sig for denne Fremmede, først i Paris, saa
hjemme, og Ernst, der ikke en eneste Dag lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
