Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Gregers var fortvivlet.
Folk lod som om de ikke kendte ham paa
Gaden, de hilste ikke, skraaede over Asfalten,
gik uden om, lod ham forstaa at han var lvst
i Selskabets Ban.
Og det var netop hos disse Mennesker, hos
hvem han inviteredes, hos hvem han sang, hos
hvem han spillede, alle disse Mennesker der lo
som besatte over hans skidne Viser, naar han var
indenfor deres fire Vægge, som gouterede hans
Pointer, hans Refrainer, som frydede sig i deres
inderste Hjærtekamre over alt det vovede, det
elegant frække, det pikant serverede, det
raffinerede og lidt bedærvede, disse samme
Mennesker var ham ikke bekendt, naar de traf
sammen med ham paa aaben Gade og de offentlige
Promenader, de ignorerede.
Og det var hendes Naade, der havde givet
ham Idéen, der havde protegeret ham frem.
pousseret ham indenfor alle disse lire Vægge,
hvor hun vidste, at man i høj Grad satte Pris
paa netop denne Art Kunstpræstationer.
Hvad var der i Vejen, hvorfor pludselig
denne ubegribelige sædelige Indignation?
Var det fordi Pastor Hansen havde tordnet
imod disse franske Ugudeligheder? Hverken
Holten eller Fruen begreb Grunden til denne
iskolde moralske Nordenvind, der paa én Gang
føg dem lige i Ansigtet.
Og det var Resultatet af hendes uendelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
